Finnmark

Finnmark (nordsamisk: Finnmárku, kvensk: Ruija) er et fylke i Norge, der ved Regionsreformen i Norge, 1. januar 2020 blev lagt sammen med Troms, til det nye fylke, Troms og Finnmark.^[1] Befolkningstallet i 2019 75.863 indbyggere, og arealet var 45.755 km². Administrationen var placeret i Vadsø.^[2]

Troms blev reetableret som fylke den 1. januar 2024 efter at Troms og Finnmark fylke blev opløst fra samme dato.^[3]

Det var Norges nordligste fylke og det arealmæssigt største, men samtidig det mindste målt på indbyggertal. Navnets betydning er i førsteleddet finner i betydningen samer og efterleddet mark i betydningen skov.^[4] Administrationen er beliggende i Vadsø. Nordmænd har boet fast i Finnmark siden 1200-tallet^[5] og udgør i dag flertallet af befolkningen.

Finnmark blev eget hovedlen (Vardøhus len) i 1576 og amt (Vardøhus amt) i 1660, underlagt Trondhjems stiftamt. I 1787 blev Senjen og Tromsø fogderi overført fra Nordlandenes amt til Vardøhus amt, som da fik navnet Finmarkens Amt. I 1866 blev Senjen og Tromsø fogderi skilt ud igen som et eget amt (Tromsø Amt). Det resterende Finnmarkens amt fik da samme udstrækning som det tidligere Vardøhus Amt og ændrede navn til Finnmark fylke i 1919 .^[6]

Finnmarksvidda dækker 36 % af fylkets areal. Tidligere var størstedelen (op mod 95 %) af arealet i Finnmark ejet af staten (ved Statskog SF). Den 1. juli 2006 blev ejendomsretten til jorden overført til Finnmarkseiendommen. Sametinget ligger i Karasjok.

1. ^ Nye fylker Arkiveret 22. november 2020 hos Wayback Machine 19.12.2019 på regjeringen.no
2. ^ Finnmark - tidligere fylke Arkiveret 7. april 2020 hos Wayback Machine på snl.no
3. ^ Fylkesinndelingen fra 2024 regjeringen.no hentet 7. januar 2024
4. ^ Norsk Stadnamnleksikon (1997)
5. ^ Store Norske Leksikon Online
6. ^ Lov av 14. aug 1918, Nr. 1: Lov om forandring av rikets inddelingsnavn