Fiqh (arabisk: فقه) er islamisk jura[1] eller retsvidenskab. Ordet betyder egentlig "indsigt".[1] Fiqh blev udviklet i 7. og 8. århundrede.
Man skelner mellem sharia, fiqh (islamisk jura) og islamisk lov. Sharia er et abstrakt begreb, der dækker over guddommeligt åbenbarede anvisninger, som imidlertid kun Gud kender i detaljer. Fiqh eller islamisk jura er muslimers menneskelige og derfor ufuldkomne forsøg på at komme frem til en forståelse af sharia ved fortolkning af Koranen og andre religiøse tekster. Islamisk lov er omsætningen af indsigten fra fiqh til konkrete lovtekster og paragraffer. Islamisk lov er i modsætning til de to andre et relativt nyt fænomen, der opstod fra 1800-tallet med grundlæggelsen af moderne stater i den muslimske verden efter vestlig inspiration. Hvert land, der anvender islamisk lov, har sin egen lovtekst, der typisk er inspireret af standpunkter indenfor den islamiske jura.[2]
Islamisk jura er præget af en række forskellige retsskoler, der anerkender hinandens fortolkninger efter princippet om "enighed om uenighed". Man accepterer hermed, at sharia kan udlægges på mange måder, hvor ingen kan være helt sikker på, hvad den rigtige fortolkning er.[3]