Ildsten også kendt som flint, flintsten eller flintesten, er en hård sten som hovedsageligt består af kvarts med et glasagtigt udseende. De har mange gange kalk på ydersiden, i huller og flintesten findes normalt sammen med kridt og/eller gips. De hvide pletter på flints yderside kan også være opal, der ikke som kalk bruser op hvis man drypper syre på.
Flintesten findes hovedsageligt i lag fra juratiden og i øvre kridt i op til 10 cm uregelmæssige formede knolde. Flintesten består hovedsageligt af kryptokrystaller (kornstørrelser mindre end 1 mikrometer) Chalcedon (siliciumdioxid). Flint er derfor et amorft stof og udviser ingen brudlinjer eller symmetrier, som krystallinske stoffer gør.
Indeslutninger af vand og luft, med størrelser på mindre end hvad et mikroskop kan forstørre, giver nogle flintesten en lys farve og kulstof farver den sort. Krystallografisk er der udover Chalcedon forskellige SiO2-modifikationer som f.eks.: kvarts, jaspis opal, agat.