Folketingsvalget 2022

Folketingsvalget 2022

← 2019 medlemmer Tirsdag d. 1. november 2022 31. oktober (Færøerne) (Folketingsmedlemmer valgt i 2022) Næste →
Der stemmes om 179 pladser i Folketinget: 175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne
Valgdeltagelse	84,1 % (Danmark)[1]
Parti Leder % Valgt ± Socialdemokratiet Mette Frederiksen 27,5 50 +2 Venstre Jakob Ellemann-Jensen 13,3 23 -20 Moderaterne Lars Løkke Rasmussen 9,3 16 Nyt Socialistisk Folkeparti Pia Olsen Dyhr 8,3 15 +1 Danmarksdemokraterne Inger Støjberg 8,1 14 Nyt Liberal Alliance Alex Vanopslagh 7,9 14 +10 Konservative Søren Pape Poulsen 5,5 10 -2 Enhedslisten Kollektivt lederskab 5,2 9 -4 Radikale Venstre Sofie Carsten Nielsen 3,8 7 -9 Nye Borgerlige Pernille Vermund 3,7 6 +2 Alternativet Franciska Rosenkilde 3,3 6 +1 Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt 2,6 5 -11 Frie Grønne Sikandar Siddique 0,9 0 Nyt Kristendemokraterne Marianne Karlsmose 0,5 0 0 Færøerne Sambandsflokkurin Bárður á Steig Nielsen 30,2 1 0 Javnaðarflokkurin Aksel V. Johannesen 28,2 1 0 Tjóðveldi Høgni Hoydal 18,1 0 0 Fólkaflokkurin Christian Andreasen 15,5 0 0 Miðflokkurin Jenis av Rana 4,5 0 0 Framsókn Ruth Vang 3,4 0 0 Grønland Siumut Erik Jensen 37,6 1 0 Inuit Ataqatigiit Múte Bourup Egede 24,6 1 0 Demokraatit Randi V. Evaldsen 18,5 0 0 Naleraq Pele Broberg 12,2 0 0 Atassut Aqqalu Jerimiassen 3,6 0 0 Dette viser partilisten over vundne mandater. Se det samlede resultat nedenfor.
Siddende statsminister Ny statsminister Mette Frederiksen Socialdemokratiet Mette Frederiksen Socialdemokratiet

Folketingsvalget 2022 var det 71. valg til Folketinget i Kongeriget Danmark og blev afholdt den 31. oktober på Færøerne og 1. november i Grønland og Danmark. Alle Folketingets 179 pladser var på valg, heraf 175 i Danmark og to hver på Færøerne og i Grønland. Valget blev udskrevet 5. oktober efter en trussel om et mistillidsvotum mod Mette Frederiksens socialdemokratiske mindretalsgregering fra dens hidtidige støtteparti Radikale Venstre på baggrund af Minksagen. Valgdeltagelsen endte på 84,1 % i Danmark, en lille tilbagegang i forhold til 84,6 % ved det forudgående valg i 2019.

I alt 14 partier var opstillet i Danmark, heraf de 3 nye partier Moderaterne, Danmarksdemokraterne og Frie Grønne. Ved valget bevarede rød blok et knebent flertal på 90 mandater inklusive tre nordatlantiske (2 i Grønland og 1 på Færøerne).

Indenfor rød blok blev Radikale Venstre mere end halveret og gik fra 16 til 7 mandater. Enhedslisten tabte 4 mandater og endte på 9, mens regeringspartiet Socialdemokratiet fik sit bedste valg siden 2001 med i alt 50 mandater, en fremgang på 2.^[2] Socialistisk Folkeparti og Alternativet vandt hver især et mandat og endte dermed på henholdsvis 15 og 6 mandater. Det nye midterparti Moderaterne kom ind med 16 mandater og blev dermed Folketingets tredjestørste parti. I blå blok gik Venstre tilbage med 20 mandater og fik dermed sit dårligste valg siden 1988,^[3] men vedblev alligevel med at være det største borgerlige parti. Det nye parti Danmarksdemokraterne kom ind med 14 mandater, og Liberal Alliance vandt 10 mandater og blev dermed mere end tredoblet, da partiet gik fra 4 til 14 mandater efter at have ført en kampagne, der i høj grad var henvendt yngre vælgere.^[4] Dansk Folkeparti blev omvendt mere end halveret og gik fra 16 til 5 mandater, partiets laveste vælgertilslutning nogensinde. Det Konservative Folkeparti fik 10 mandater, en tilbagegang på 2, mens Nye Borgerlige fik 6 mandater og således gik 2 frem.

Hverken Frie Grønne eller Kristendemokraterne opnåede valg til Folketinget.

Mette Frederiksen indgav dagen efter valget regeringens afskedsbegæring og indledte forhandlinger om en bred regering henover midten. De rekordlange forhandlinger førte 15. december til dannelsen af Regeringen Mette Frederiksen II bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. De tre partier rådede over 89 mandater, og med støtte fra nordatlantiske mandater blev den nye regering dermed reelt en flertalsregering.

1. ^ "Valgresultater". DR. 2. november 2022.
2. ^ "Socialdemokratiet blev valgets store sejrherre: Vil danne bred regering". DR. 2. november 2022. Hentet 2. november 2022.
3. ^ "Ellemann taler: 'Som formand for Venstre er det først og fremmest mit ansvar'". DR. 2. november 2022. Hentet 2. november 2022.
4. ^ Lærke Møller Hansen; Julie Schønning (28. oktober 2022). ""Du kan godt": LA's modsvar til offerfortællingen flytter stemmer". Altinget.dk. Hentet 7. november 2022.