Fornuft

Allegoriske figurer for fornuft og visdom i Pietro Testas streg fra 1630.

Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta. Fornuften kan ændre eller retfærdiggøre praksis, institutioner og overbevisning, baseret på ny eller eksisterende information.[1][2] Den er tæt forbundet med menneskelige aktiviteter som filosofi, videnskab, sprog, matematik og kunst og betragtes normalt som en af den menneskelige naturs definitive egenskaber.[3] Begrebet bliver ofte opstillet som en modsætning til følelse (emotion).

Fornuft, eller et aspekt af den, kaldes undertiden rationalitet.

Fornuft er, ligesom vane og intuition, en af de måder, hvorpå tænkning kommer fra én idé til en anden idé. For eksempel er det den metode, hvorved fornuftige væsener tænker over årsag og virkning, sandhed og usandhed, godt og dårligt. Fornuften forbindes også med evnen til selvbevidst at ændre overbevisning, attitude, traditioner og institutioner, og dermed med evnen til at opnå frihed og selvbestemmelse.[4][1][5]

Et verbum, der er tilknyttet fornuften, er at ræsonnere, der defineres som "at tænke logisk og fornuftigt".[6] Disciplinen logik studerer måder hvorpå mennesker ræsonnerer sig logisk igennem et argument.[7] "At ræsonnere (over noget)" kan dermed forstås som at begrunde, forklare eller retfærdiggøre en begivenhed, et fænomen eller en adfærd gennem argumenter og slutninger (såkaldte ræsonnementer), der er opnået gennem brug af fornuften og logikken.[8]

Psykologer og kognitionsforskere har forsøgt at forklare, hvordan mennesket ræsonnerer, dvs. hvilke kognitive og neurale processer der aktiveres, når man anvender sin fornuft. De har også søgt at forklare, og hvordan kulturelle faktorer påvirker de slutninger, man drager. Feltet automatiseret ræsonnement studerer hvordan fornuft potentielt kan modelleres ved hjælp af computere. Dyrepsykologi beskæftiger sig med spørgsmålet, om andre væsener end mennesket har fornuft.

  1. ^ a b Kompridis, Nikolas (2000), "So We Need Something Else for Reason to Mean", International Journal of Philosophical Studies, vol. 8, no. 3, s. 271-295
  2. ^ Harry Rasmussen: H.C. Andersen, H.C. Ørsted og Martinus, Kosmologisk Information 1997, s.45.
  3. ^ MacIntyre, Alasdair (2013). Dependent Rational Animals: Why Human Beings Need the Virtues. The Paul Carus Lectures. Open Court. ISBN 9780812697056. Hentet 2014-12-01. [...] the exercise of independent practical reasoning is one essential constituent to full human flourishing.
  4. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet foucault43-57
  5. ^ Nikolas Kompridis, "The Idea of a New Beginning: A Romantic Source of Normativity and Freedom," i Philosophical Romanticism, New York: Routledge, 2006, 32-59
  6. ^ "ræsonnere" i Den Danske Ordbog
  7. ^ Hintikka, J. "Philosophy of logic". Encyclopædia Britannica. Encyclopædia Britannica, Inc. Arkiveret fra originalen 28. april 2015. Hentet 12. november 2013.
  8. ^ "ræsonnement" i Den Danske Ordbog

Developed by StudentB