Forsvaret

For det generelle begreb, se forsvar og militær.
Forsvaret
VærnHæren (HRN)
Søværnet (SVN)
Flyvevåbnet (FLV)
Hjemmeværnet (HJV)
HovedkvarterHolmens Kanal 9 1060 København K
Lederskab
ØverstbefalendeKong Frederik
ForsvarsministerTroels Lund Poulsen
ForsvarschefGeneral Michael Hyldgaard
Militærstyrke
Militæralder18-49 år
VærnepligtJa, for mænd
Til rådighed
for militærtjeneste
2.616.673 (2024)[1], alder 18-49 år
Egnet for
militærtjeneste
2.117.126 (2024)[1], alder 18-49 år
Personer, som når
militæralder pr. år
77.311 (2024)[1]
Aktive styrker21.948 ansatte (2022)[2]
4.717 værnepligtige (2023)[3] (nr. 50[1])
Reservestyrker43.000 Hjemmeværnet[4]
Udstationerede styrker83.641 (I alt siden 1991)[5]
Økonomi
Budget36,2 Mrd. DKK
~5,21 Mrd. USD (2024)[6]
Procent af BNP2,02 % (2024)[7]

Forsvaret er Danmarks væbnede styrker med ansvar for det militære forsvar af kongeriget. Forsvarschefen er alene militærfaglig rådgiver for Forsvarsministeren og øverstkommanderende for den militære del af Forsvaret - kaldet Forsvarskommandoen. Forsvaret er organiseret med Forsvarskommandoen og et antal styrelser under Forsvarsministeriet, der varetager den politiske og bevillingsmæssige styring af Forsvaret. Det er dog Folketinget, der udstikker rammerne for Forsvarets opgaver og økonomi. Siden 1988 er det sket gennem indgåelse af fireårige forsvarsforlig, der nyder bred politisk opbakning. Det samlede budget for Forsvaret andrager omkring 36,2 milliarder kroner (2024)[6], Det skal dog bemærkes, at NATO opgør standardiserede forsvarsudgifter lidt forskelligt på tværs af NATO-landene, således at omkostningerne i 2024 er cirka 2,02 %[7] af bruttonationalproduktet.

Der er værnepligt for mænd i Danmark, og lige over 2 millioner danske mænd mellem 18 og 49 år er til rådighed til indkaldelse for Forsvaret i tilfælde af krig. Aktuelt beskæftiger Forsvaret sig med cirka 21.948 fastansatte.

Forsvaret omfatter følgende tre værn:

Hjemmeværnet er en selvstændig styrelse, som opstiller enheder, som kan indsættes sammen med de tre værn.

Ifølge forsvarsloven er Forsvarets formål at bidrage til at fremme fred og sikkerhed ved at forebygge konflikter og krig, hævde Danmarks suverænitet (Nationale operationer) og sikre landets fortsatte eksistens og integritet samt at fremme en fredelig udvikling i verden under hensyntagen til menneskerettighederne.[8] Det sker gennem en aktiv deltagelse i NATO-samarbejdet i form af konfliktforebyggelse, krisestyring samt forsvar af alliancens område. Forsvaret skal også deltage i tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver, dialog og samarbejde med lande uden for NATO med særlig vægt på Central- og Østeuropa. Kun i enkelte tilfælde – med Irakkrigen som det seneste – har Danmark deltaget i internationale operationer uden NATO-mandat.

Historisk har Danmark forholdt sig neutral under 1. verdenskrig og i begyndelsen af 2. verdenskrig, men efter verdenskrigene nåede man til en erkendelse af, at neutralitet ikke sikrede landets sikkerhed. Efter den kolde krigs ophør har det danske forsvar ikke længere fokus på at være territorialforsvar, men har i stedet styrket sin deltagelse i internationale operationer.[kilde mangler]

  1. ^ a b c d 2023 Denmark Military Strength. globalfirepower.com Hentet 20. marts 2023.
  2. ^ "Forsvaret: Antal ansatte". Arkiveret fra originalen 19. oktober 2020. Hentet 26. november 2020.
  3. ^ "Forsvaret: Værnepligtige". Arkiveret fra originalen 19. oktober 2020. Hentet 26. november 2020.
  4. ^ "forsvarsministeriet: Frivillig i Hjemmeværnet". Arkiveret fra originalen 13. august 2018. Hentet 12. august 2018.
  5. ^ "FN missioner med dansk deltagelse". Arkiveret fra originalen 23. november 2015. Hentet 5. marts 2015.
  6. ^ a b "Økonomi og styring". fmn.dk. 2024-04-09. Hentet 2024-04-11.
  7. ^ a b "Danmark vil bruge 2,02 procent af bnp på forsvar i 2024". dr.dk. 2024-02-15. Hentet 2024-02-24.
  8. ^ LOV nr 909 af 08/12/1993 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. Retsinformation. Hentet 22. februar 2022.

Developed by StudentB