Fortidsmindefredning

Fortidsminder i Danmark er beskyttet af fortidsmindefredning. Fredningen indebærer, at der hverken på selve fortidsmindet eller i en 2 meters zone omkring dette må foretages ændringer eller indgreb i fortidsmindets tilstand.

Eksempler på ændringer er en hver form for gravning, jordarbejde eller ødelæggelse, inkl. dyrkning af afgrøder, graffiti, fjernelse af materiale eller benyttelse af metaldetektor. Da fortidsminder tilstand ikke må ændres må der ligeledes ikke etableres flagstænger, laves affaldsdeponi eller andre indgreb i fortidsminder.

For de fleste fortidsminder gælder der desuden en beskyttelseslinje, der sikrer en radius af 100 meter rundt om fortidsmindet. Linjen skal sikre, at der er udkig fra og indsyn til fortidsmindet og garantere, at fortidsmindet fremstår så uberørt i dets landskabelige sammenhæng som muligt. Indenfor denne linje må man bl.a. ikke bygge nyt.


Developed by StudentB