Francesco Petrarca | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 20. juli 1304 Arezzo, Italien |
Død | 19. juli 1374 (69 år) Arquà Petrarca, Italien |
Gravsted | Arquà Petrarca, tomba del Petrarca[1] |
Far | Ser Petracco |
Mor | Eietta Canigiani |
Ægtefælle | Blev aldrig gift |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Università di Bologna (1320-1323), Université de Montpellier (1316-1320) |
Elev af | Pietro Cerniti, Barlaam af Seminara, Jacobus de Belviso, Giovanni d'Andrea |
Beskæftigelse | Katolsk gejstlig, humanist, filolog, selvbiograf, oversætter, forfatter, filosof, digter, lyriker, bjergbestiger |
Fagområde | Filosofi |
Elever | Giovanni Malpaghini |
Kendte værker | Secretum[2], Triumphs[3], Itinerarium ad sepulchrum domini nostri Yhesu Christi[4], Invectiva contra quendam magni status[5], Historia Griseldis[6] med flere |
Genre | Poesi, prosa |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Dichterkrone (1341) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Francesco Petrarca (født 20. juli 1304 i Arezzo, død 19. juli 1374 i Arquà Petrarca ved Padova) var en italiensk lærd, digter og tidlig humanist. Han er mest kendt for værket Canzoniere og regnes som humanismens og den italienske renæssances far.[7] Han er også ophav til udtrykket "den mørke middelalder", der var ment som en kritik af fremvæksten af vulgærlatin i litteraturen.[8]