Franklin D. Roosevelt | |
---|---|
32. amerikanske præsident | |
Embedsperiode 4. marts 1933 – 12. april 1945 | |
Vicepræsident | John N. Garner (1933–1941) Henry A. Wallace (1941–1945) Harry S. Truman (1945) |
Foregående | Herbert Hoover |
Efterfulgt af | Harry S. Truman |
44. guvernør i New York | |
Embedsperiode 1. januar 1929 – 31. december 1932 | |
Viceguvernør | Herbert H. Lehman |
Foregående | Alfred E. Smith |
Efterfulgt af | Herbert H. Lehman |
Assistant Secretary of the Navy | |
Embedsperiode 1913 – 1920 | |
Præsident | Woodrow Wilson |
Medlem af New York Senatet | |
Embedsperiode 1. januar 1911 – 17. marts 1913 | |
Valgkreds | Dutchess County |
Personlige detaljer | |
Født | 30. januar 1882 Hyde Park, New York |
Død | 12. april 1945 (63 år) Warm Springs, Georgia |
Dødsårsag | Hjerneblødning |
Gravsted | Franklin Delano and Anna Eleanor Roosevelt tomb |
Fulde navn | Franklin Delano Roosevelt |
Politisk parti | Demokrat |
Højde | 1,89 m, 1,88 m |
Ægtefælle(r) | Anne Eleanor Roosevelt |
Børn | Anna Roosevelt Halsted James Roosevelt Franklin Delano Roosevelt, Jr.(I) Elliott Roosevelt Franklin Delano Roosevelt, Jr. John Aspinwall Roosevelt |
Mor | Sara Roosevelt |
Far | James Roosevelt |
Søskende | James Roosevelt Roosevelt |
Slægtninge | Theodore Roosevelt (sexmänning[1]) |
Uddannelsessted | Harvard University |
Profession | Advokat |
Religion | Episkopal |
Udmærkelser | Overkommandør af den Filippinske æreslegion *Médaille militaire *Vilhelmsmillitærordenen *Person of the Year (1932, 1934, 1941) *Storkors af den militære Wilhelmsordenen (1948) *Filippinenes æreslegion *American Philatelic Society Hall of Fame (1945) *Albert-medalje (1941) |
Underskrift | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Franklin Delano Roosevelt (født 30. januar 1882, død 12. april 1945) var en amerikansk politiker og USA's 32. præsident i perioden 1933 – 1945. Han blev ofte omtalt blot med sine forbogstaver FDR. Han var en central personlighed i det 20. århundrede i perioden fra Depressionen til 2. Verdenskrig. Roosevelt blev valgt til USA's præsident fire gange og beklædte posten fra 1933 til 1945, hvilket gør ham til den eneste amerikanske præsident, som har siddet i mere end to perioder.
Under Depressionen i 1930'erne skabte Roosevelt genopretningsplanen New Deal for at yde hjælp til de arbejdsløse, genopbygge den amerikanske økonomi og reformere de økonomiske og finansielle systemer gennem en række statslige instanser, såsom the Works Project Administration (WPA), the National Recovery Administration (NRA) og the Agricultural Adjustment Administration (AAA).[2] Selv om genopbygningen af økonomien ikke var tilendebragt inden 2. verdenskrig, er der adskillige af hans initiativer, såsom det føderale banksystem, the Tennessee Valley Authority (TVA) og det amerikanske finanstilsyn (SEC), som fortsat spiller en fremtrædende rolle i landets erhvervsliv. Blandt de tiltag han stod bag kan også nævnes De Forenede Staters Social Security-system og the National Labor Relations Board (NLRB).
Mens Storbritannien førte krig mod Aksemagterne, fik Roosevelt vedtaget Lend-Lease-lovgivningen, som ydede støtte til Winston Churchill og den britiske krigsindsats inden USA blev trukket ind i 2. verdenskrig i december 1941. På hjemmefronten indførte han priskontrol og rationering. Efter den japanske flådes angreb på Pearl Harbor og den tyske og italienske krigserklæring mod USA, lod Roosevelt mange amerikanere af japansk afstamning og nogle af italiensk internere.
Roosevelt førte USA frem til at blive Demokratiets arsenal. Han arbejdede tæt sammen med Harry Hopkins om at gøre USA til verdens største våbenproducent og på at finansiere såvel USA som de øvrige allierede i 2. Verdenskrig. Amerika oplevede en kraftig industriel ekspansion og fik fuld beskæftigelse, hvilket åbnede nye muligheder for især sorte og kvinder. Den nye konservative koalition i Kongressen, som hævdede at arbejdsløsheden var ved at forsvinde, nedlagde de fleste af 1930'ernes hjælpeprogrammer, såsom Works Progress Administration (WPA) og Civilian Conservation Corps. Da de allierede nærmede sig sejren, spillede Roosevelt en afgørende rolle i tilrettelæggelsen af efterkrigstidens verden, især ved Jalta-konferencen og opbygningen af de Forenede Nationer.
Roosevelts valg til præsident skabte en politisk fornyelse, som forskerne kalder det 5. parti system. Hans aggressive anvendelse af den føderale regering skabte en New Deal koalition som dominerede det Demokratiske parti indtil slutningen af 1960'erne. Roosevelt indførte nye skatter, som ramte alle indkomstgrupper. Amerikanske konservative strittede ihærdigt imod, men Roosevelt sejrede i reglen, indtil han forsøgte at øve indflydelse ved at udvide antallet af dommere i den amerikanske højesteret i 1937. Han og hans kone Eleanor Roosevelt er fortsat nøglefigurer for den moderne amerikanske liberalisme. Roosevelts regering omdefinerede amerikansk liberalisme og ændrede grundlaget for det Demokratiske Parti så det blev baseret på hans New Deal koalition, der bestod af landmænd, minoriteter af etnisk, religiøs og racemæssige karakter, intellektuelle,[3] sydstaterne, de politiske maskiner i storbyerne samt de fattige og arbejdsløse.
Franklin D. Roosevelt betragtes af mange akademikere som en af de største amerikanske præsidenter, men hans arv er også kontroversiel. Især interneringen af japanere og japansk-amerikanere under 2. Verdenskrig har været kritiseret.[kilde mangler]