Freden i Tilsit afsluttede den fjerde koalitionskrig under Napoleonskrigene, og betegner to aftaler som blev indgået i Tilsit i Østpreussen 7. og 9. juli 1807 mellem kejser Napoleon Bonaparte, zar Aleksandr 1. af Rusland og kong Frederik Vilhelm 3. af Preussen.
7. juli mødtes Napoleon og Alexander i en pontonbåd i midten af Memel, som var demarkationslinje mellem den franske og den russiske indflydelseszone. Den russisk-franske fredsslutning delte Østeuropa i en fransk og en russisk interessesfære. Den preussisk-franske aftale genoprettede Preussens status som en europæisk middelmagt.