Frederik 3. | |
---|---|
Valgsprog: DOMINUS PROVIDEBIT (Herren være mit forsyn) | |
Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Greve udi Oldenburg og Delmenhorst | |
Kroning | 23. november 1648 Vor Frue Kirke, København |
Regerede | 6. juli 1648[1] - 9. februar 1670 |
Forgænger | Christian 4. |
Regent | Frederik 3. |
Efterfølger | Christian 5. |
Ægtefælle | Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg (g. 1643) |
Børn | med Margrethe Pape: med Dronning Sophie Amalie: |
Hus | Oldenborgske slægt |
Far | Christian 4. af Danmark |
Mor | Anna Kathrine af Brandenburg |
Født | 18. marts 1609 Haderslevhus |
Død | 9. februar 1670 (60 år) Københavns Slot |
Hvilested | 1670 Roskilde Domkirke |
Religion | Lutheransk |
Frederik III (18. marts 1609 – 9. februar 1670[2]) var konge af Danmark-Norge fra 1648 til 1670. Han tilhørte den oldenborgske slægt og havde som valgsprog: Dominus providebit (Herren vil råde). Under hans regeringstid blev det meste af Danmark kortvarigt besat af svenske tropper, og som betingelse for fred afstod han i 1658 Skåne, Halland og Blekinge til den svenske krone. Alligevel formåede han i de følgende år at udnytte den ustabile situation til at gøre sig selv til enevældig konge og sikre sine efterkommeres arveret til tronen.
Ridder af Elefantordenen 1634 |