Frederik 9. | |
---|---|
Valgsprog: Med Gud for Danmark | |
Konge af Danmark (mere..) | |
Regerede | 20. april 1947 – 14. januar 1972 (24 år og 269 dage) |
Forgænger | Christian 10. |
Statsministre | Se liste
|
Efterfølger | Margrethe 2. |
Ægtefælle | Ingrid af Sverige (g. 1935) |
Børn | med Dronning Ingrid: |
Fulde navn | Christian Frederik Franz Michael Carl Valdemar Georg |
Hus | Huset Glücksborg |
Far | Christian 10. af Danmark |
Mor | Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin |
Født | 11. marts 1899 Sorgenfri Slot, Kongens Lyngby, Danmark |
Død | 14. januar 1972 (72 år) Kommunehospitalet, København |
Hvilested | 24. januar 1972 Roskilde Domkirke |
Beskæftigelse | Konge |
Religion | Lutheransk |
Ridder af Elefantordenen 1912 |
Frederik 9. (født Christian Frederik Franz Michael Carl Valdemar Georg den 11. marts 1899, død den 14. januar 1972) var konge af Danmark fra 1947 til 1972. Han var søn af Kong Christian 10. og den fjerde danske konge af den Glücksburgske slægt. Hans valgsprog var Med Gud for Danmark. Han blev efterfulgt på tronen af sin ældste datter, Margrethe 2.
Som kronprins gennemgik han Søværnets Kadetskole på lige vilkår med de øvrige kadetter og udnævntes i 1921 til sekondløjtnant. I 1927 fik han sin første chefkommando på torpedobåden Søhunden og avancerede herefter støt, indtil han i 1945 blev udnævnt til kontreadmiral. Frederik holdt meget af tjenesten og livet på søen, og mange af søofficerskammeraterne blev hans venner for livet.[1]
I 1935 giftede han sig med den svenske prinsesse Ingrid og styrkede herved sin popularitet. Fra 1942, hvor Christian 10. var blev svækket, kom kronprinsen til at spille en rolle som politisk samlingspunkt og havde i de sidste besættelsesår også enkelte kontakter til modstandsbevægelsen.[2]
Ved Christian 10.'s død den 20. april 1947 overtog Frederik 9. tronen. I 1953 underskrev han en ny forfatning, der indeholdt bestemmelser om kvindelig arvefølge. Frederik 9. døde den 14. januar 1972 med familien omkring sig. Formentlig var der tale om en lungeinfektion, der førte til en blodprop i hjernen, men kongen havde i sine sidste år været synligt svækket.[3]