Frimenighed, er en betegnelse for en menighedsdannelse udenfor folkekirken, men som i modsætning til frikirkerne er forpligtet på de evangelisk-luthersk bekendelser ligesom Folkekirken. Bekendelsesmæssigt er der derfor ingen forskel, og ofte vil frimenigheder gerne regnes for en del af Folkekirken. En frimenighed står dog ikke under tilsyn af provst og biskop, i modsætningen til valgmenigheder som hører under folkekirken og som skal godkendes af kirkeministeren. Frimenighedsordningen, som kun forekommer i Danmark, har baggrund i Grundtvigs tanker om frihed i folket og kirken, og når frimenighederne står uden for folkekirken, skyldes det først og fremmest et ønske hos disse menigheder om at kunne organisere sig under friere former, end det er muligt selv inden for folkekirkens valgmenigheder, samt eventuelle uenigheder med folkekirkens biskopper angående ikke-bekendelsesmæssige uenigheder. Frimenigheder har en række rettigheder som frikirker ikke har, men er dog økonomisk selvstændige og aflønner selv sine præster og andre medarbejdere, og er derfor helt afhængige af medlemmernes antal og deres bidrag.