Fyns Storkreds er en valgkreds i Landsdel Sjælland-Syddanmark.
Storkredsen blev oprettet i 2007. Den afløste den tidligere Fyns Amtskreds. På grund af Strukturreformen skete der ændringer i inddelingen af opstillingskredse. Kertemindekredsen og Otterupkredsen blev nedlagte, og Assenskredsen, som var blevet nedlagt i 1970, blev samtidig genoprettet. Mange steder blev grænserne mellem kredsene ændrede.