Gavin Newsom | |
---|---|
Guvernør i Californien | |
Nuværende | |
Overtaget embede 7. januar 2019 | |
Viceguvernør | Eleni Kounalakis |
Foregående | Jerry Brown |
Viceguvernør i Californien | |
Embedsperiode 10. januar 2011 – 7. januar 2019 | |
Guvernør | Jerry Brown |
Foregående | Abel Maldonado |
Efterfulgt af | Eleni Kounalakis |
Borgmester i San Francisco | |
Embedsperiode 8. januar 2004 – 10. januar 2011 | |
Foregående | Willie Brown |
Efterfulgt af | Ed Lee |
Personlige detaljer | |
Født | 10. oktober 1967 (57 år) San Francisco, Californien, USA |
Politisk parti | Demokratiske parti |
Ægtefælle | Jennifer Siebel (fra 2008) |
Partner | Kelley Phleger |
Mor | Tessa Newsom |
Far | William Newsom |
Uddannelsessted | Redwood High School Santa Clara University |
Religion | Katolicisme |
Underskrift | |
Links | |
Gavin Newsoms hjemmeside | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Gavin Christopher Newsom (født 10. oktober 1967 i San Francisco, USA[1]) er en amerikansk politiker og forretningsmand som har været guvernør i Californien fra januar 2019. Han er medlem af det Demokratiske parti og var tidligere viceguvernør fra 2011 til 2019 og borgmester i San Francisco fra 2004 til 2011.
Newsom har en bachelorgrad i statskundskab fra Santa Clara University.[1][2] I 1992 startede han en vinhandel som siden er vokset til en kæde med adskillige forretninger inkl. vingårde, restauranter og hoteller.[3]
Newsom begyndte sit politiske arbejde i 1995 da han støttede Willie Browns succesfulde valgkamp for at blive borgmester i San Francisco. Året efter udnævnte borgmester Brown Newsom til en post i byen parkerings- og trafikkommission, og i 1997 blev Newsom udnævnt af Brown en ledig post i San Franciscos byråd. Newsom blev efterfølgende valgt til byrådet i 1998, 2000 og 2002.[1][4] I 2003 blev Newsom valgt til borgmester i San Francisco. Han var som 36-årig den yngste borgmester i byen i hundrede år.[5] Newsom blev genvalgt i 2007 med 72 % af stemmerne.[6][7]
Newsom blev valgt til viceguvernør i Californien i 2010[8] og genvalgt til posten i 2014. Han blev valgt som guvernør i 2018. Newsom er kritiseret for blandt andet sin håndtering af COVID-19-pandemien i Californien, herunder for en langsom start på vaccinationsprogrammet og timingen og omfanget af COVID-19-restriktioner. Efter en underskriftindsamling med mere end 1,6 millioner underskrifter blev der afholdt en folkeafstemning 14. september 2021 i Californien om at afsætte ham fra guvernørposten i Californien.[9][10][11] Med to tredjedele af stemmerne optalt 15. september har Newsom et så stort forspring at han ifølge Associated Press er sikker på at vinde afstemningen.[12][13]