George Carlin | |
---|---|
Personlig information | |
Født | George Denis Patrick Carlin 12. maj 1937 New York, New York |
Død | 22. juni 2008 (71 år) Santa Monica, Californien |
Dødsårsag | Hjerteanfald, hjerteinsufficiens |
Nationalitet | Amerikaner |
Højde | 175 cm |
Ægtefæller | Brenda Carlin (1961-1997), Sally Wade (1998-2008) |
Barn | Kelly Carlin |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Bishop Dubois High School, Cardinal Hayes High School |
Beskæftigelse | standupkomiker, skuespiller, forfatter |
Kendte værker | Syv beskidte ord |
Genre | Surreel humor, satire, ironi, ribaldry[1], observationshumor med flere |
Bevægelse | Ateisme |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Grammy for Bedste comedyalbum (1994) |
Signatur | |
Eksterne henvisninger | |
georgecarlin.com | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
George Denis Patrick Carlin (født 12. maj 1937 i New York, New York, død 22. juni 2008 i Santa Monica, Californien) var en amerikansk Grammy-vindende standupkomiker, skuespiller, samt forfatter. Han døde af følgerne på et hjerteanfald på St. Johns Hospital i Santa Monica, Californien.
Carlin var specielt kendt for sin politiske men også sorte humor, samt hans observationer indenfor bl.a. sprog, psykologi, og religion. Carlin og hans Seven dirty words (dansk "Syv beskidte ord"), er en liste over bandeord som medierne ikke ønsker kommer på tale, hverken i det virtuelle univers, men også i det virkelige. De Syv beskidte ord var derfor samt dertil central i en sag i den amerikanske højesteret i 1978 (F.C.C. v. Pacifica Foundation), hvor en smal retsafgørelse på 5-4 stemmer stadfæstede regeringens ret til at regulere Carlins "uanstændige" materiale i offentlige medier.
I 2000'erne fokuserede Carlins stand-up-rutiner på manglerne i den moderne amerikanske hverdag, hvor han ofte tog tidsrelevante politiske emner op til diskussion. Han er placeret som nummer to i TV-netværket Comedy Centrals liste over de 10 største standupkomikere, med snuden lige foran Lenny Bruce, dog overgået af Richard Pryor. Han optrådte ofte i The Tonight Show og var også ofte gæstevært mens Johnny Carson var showets hovedvært, og var også den første vært i showet Saturday Night Live.
Han var også med i TV-serien Thomas & Venner (Thomas & Friends) som fortæller fra 1991 — 1995, hvor han fik æren af at erstatte Ringo Starr.