Giotto (rumsonde)

For alternative betydninger, se Giotto. (Se også artikler, som begynder med Giotto)

Giotto er navnet på ESA's første rumsonde. Halleys Komet besøger det indre solsystem hvert 76. år og dens bane er godt kendt. Da Halleys Komet ville komme forbi i 1986, besluttede ESA, at Europa var moden til sin første selvstændige rummission, udenfor Jordens tyngdefelt. Renæssancemaleren Giotto di Bondone havde afbildet en komet, der med stor sandsynlighed er Halleys Komet, på hans billede med Jesus og de tre vise mænd. Han havde set Halleys Komet i 1301 og tolkede ledestjernen over Bethlehem som en komet.
Planeterne og de fleste måner i Solsystemet bevæger sig i prograde baner, mens kometer bevæger sig i alle mulige baner. Halleys Komet bevæger sig i en retrograd bane og da rumsonder arver Jordens prograde bane, fløj Halleys Komet og Giotto mod hinanden med en relativ hastighed på 68,4 km per sekund. Dette gav to problemer; passagen af Halleys Komets kerne ville foregå på meget kort tid og støvpartiklerne, en aktiv kometkerne omgives af, ville gennemhulle en almindelig rumsonde. En 600 kg tung panserplade eller en retrograd bane ville kræve enorme mængder af brændstof, så en anden løsning på kollisionsproblemet blev fundet. Forrest i flyveretningen havde Giotto et 1mm tyndt aluminiumsskjold, der ved kontakt med støvkorn, fordamper sig selv og støvkornene. Større støvkorn på 0,1g bliver delt i mindre stykker og 23 cm bag aluminiumsskjoldet var der et 13,5mm tykt kevlarskjold. Da energien bliver spredt ud på kevlarskjoldet, kan selv 1g støvkorn standses. Ulempen ved metoden er, at aluminiumsskjoldet efterhånden gennemhulles og 14 sekunder før den nærmeste afstand, satte et 33mg støvkorn Giotto midlertidigt ud af spillet.

Giotto er en 1,1 m høj cylinder (2,85 m med antenne) med 1,85 m i diameter. Den brugte designet fra de spin-stabiliserede Geos magnetosfæresatellitter. Spin-stabiliserede satellitter er cylinderformede og har solceller hele vejen rundt. Rotationen på 15 rpm fordeler den termiske belastning og der vil altid være nogle solceller der belyses af Solen. For Giottos vedkommende gjorde rotationen det sværere for støvkorn, at slå den ud af kurs (ligesom granater affyret fra en kanon). For at skåne kameraet kikkede den gennem et periskop. Da Giotto roterede og Jorden var 135,7° fra flyveretningen, var parabolantennen anbragt, modsat skjoldene, på en modsatroterende platform. Antennen var drejet 44,3° fra Giottos længdeakse og var i læ af skjoldene.

Giotto blev styret fra rumkontrolcenteret i Darmstadt under DLR i Oberpfaffenhofen.