Giuseppe Garibaldi

Giuseppe Garibaldi
Personlig information
Født4. juli 1807 Rediger på Wikidata
Nice, Frankrig Rediger på Wikidata
Død2. juni 1882 (74 år) Rediger på Wikidata
Caprera, Italien Rediger på Wikidata
GravstedCaprera Rediger på Wikidata
Politisk partiPartito d'Azione, Sinistre Storica, Estrema radicale, La Giovine Italia Rediger på Wikidata
ÆgtefællerFrancesca Armosino (1880-1882),
Giuseppina Raimondi (1860-1876),
Anita Garibaldi (1842-1849) Rediger på Wikidata
PartnerElpis Melena Rediger på Wikidata
BørnRicciotti Garibaldi,
Rosa Garibaldi,
Teresa Garibaldi,
Rosita Garibaldi,
Anita Garibaldi,
Menotti Garibaldi,
Clelia Garibaldi,
Manlio Garibaldi Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseModstandskæmper, lejesoldat, selvbiograf, forfatter, militærperson, politiker Rediger på Wikidata
ArbejdsstedParis Rediger på Wikidata
Kendte værkerRisorgimento Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserMindemedaljen for de tusind af Marsala,
Stor officer af Italiens Militære Ordre,
Guldmedalje for Tapperhed,
Escudo de San Antonio (1846) Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Giuseppe Garibaldi (født 4. juli 1807 i Nice, Frankrig, død 2. juni 1882 i Caprera, Italien) var en italiensk guerillaleder og nationalist. Han var en af de mest centrale personer i processen som førte til Italiens samling.

Garibaldi var frontfigur for Risorgimento, den italienske bevægelse for national enhed, på en tid da den apenniniske halvø var opdelt i en række stater, bl.a. Kirkestaten og Kongeriget Begge Sicilier. Han var under Giuseppe Mazzinis indflydelse. Mazzini var en ledende italiensk nationalistisk teoretiker. Efter at have deltaget i et mislykket oprør i Piemonte i 1834 blev Garibaldi dømt til døden. Men det lykkedes ham at flygte til Sydamerika og blev der i 14 år. I revolutionsåret 1848 vendte han tilbage til Europa og samlede en guerillahær. Da den blev besejret, måtte Garibaldi forlade hjemlandet igen, og han kom ikke tilbage før i 1854. Seks år senere indledte Garibaldi et felttog, hvor han erobrede Sicilien og Napoli med en hær. Efter ankomsten til Sicilien lod han sig udråbe til diktator i Victor Emanuel 2.s navn. Kort tid efter lykkedes det hans guerillastyrker at besejre den napolitanske konges hær.

Garibaldis indsats ledte til grundlæggelsen af Kongeriget Italien.


Developed by StudentB