Grenaa

Grenaa
Grenå
Købstadsvåben Herredsvåben
Nederstræde, Baunhøj Mølle, Skt. Gertruds Kirke og Grenaa Dampvæveri
Nederstræde, Baunhøj Mølle, Skt. Gertruds Kirke og Grenaa Dampvæveri
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Midtjylland
KommuneNorddjurs Kommune
SognGrenaa Sogn
Postnr.8500 Grenaa
Demografi
Grenaa by14.096[1] (2024)
Kommunen36.773[1] (2024)
 - Areal721,18 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.norddjurs.dk
Oversigtskort
Grenaa ligger i Midtjylland
Grenaa
Grenaa
Grenaas beliggenhed 56°24′48″N 10°52′33″Ø / 56.41333°N 10.87583°Ø / 56.41333; 10.87583

Grenaa eller Grenå [2] er en havneby og købstad i Østjylland med 14.096 indbyggere (2024)[1]. Byen er Djurslands største by og har en havn med færgeruter til Anholt i Kattegat og den hallandske by Halmstad i Sverige. Byen er desuden også den østligste by i Jylland. Fra Grenaa er der ca. 18 kilometer til Bønnerup Strand, 31 kilometer til Ebeltoft, 34 kilometer til Rønde, 55 kilometer til Randers og ca. 60 kilometer til Aarhus.

Den er gammel købstad og naturligt handelscenter for det østlige Djursland. De ældste bydele ligger omkring Skt. Gertruds Kirke, og udgør centrum for byen. Udvikling har imidlertid betydet at omkringliggende landsbyer er blevet en del af det større byområde, hvilket betyder at områderne Åstrup, Dolmer, Bredstrup, Hessel, Fuglsang, Grenaa Havn og Grenaa Strand i dag er en integreret del af byen.

Grenaa var indtil kommunalreformen i 2007 en del af Grenaa Kommune, hvorefter byen kom med i Norddjurs kommune, der hører under Region Midtjylland. Byen er hovedby i Norddjurs Kommune, og var i 2015 Danmarks 46. største by.[3]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Jf. Retskrivningsordbogen, § 3.2
  3. ^ Liste over byer i Danmark efter størrelse - Wikipedia's Lista över städer i Danmark efter storlek as translated by GramTrans

Developed by StudentB