| Gudmund Hatt | |
|---|---|
| Født | 1. oktober 1884  Vildbjerg, Danmark |
| Død | 27. januar 1960 (75 år) Frederiksberg, Danmark |
| Ægtefælle | Emilie Demant Hatt (1911-1958) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Harvard Universitet |
| Medlem af | Videnskabernes Selskab (1932-1960) |
| Beskæftigelse | Arkæolog, geograf |
| Fagområde | Kulturgeografi, arkæologi |
| Arbejdsgiver | Københavns Universitet |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Ridder af Dannebrog (1935) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Aage Gudmund Hatt[1] (31. oktober 1884 i Vildbjerg, nuværende Herning Kommune – 27. januar 1960 på Frederiksberg) var en dansk arkæolog og kulturgeograf. Han var professor i kulturgeografi ved Københavns Universitet fra 1929 til 1947. Blandt andet som medforfatter til værket Jorden og Menneskelivet spillede han en stor rolle i den danske forskning indenfor hans fagområder i mellemkrigstiden. Hans geopolitiske forestillinger var præget af tanker, der i dag opfattes som racistiske, men ikke var usædvanlige for hans samtid. Under den tyske besættelse af Danmark 1940-45 optrådte han på mange måder som tyskvenlig i offentligheden. Efter krigen blev hans udtalelser erklæret "uværdig national Optræden", og han blev afskediget fra sit professorat i 1947. Som følge af hans aktiviteter under besættelsen betegnes han i Danske Geografiske Forskere som "den mest kontroversielle professor dansk geografi har fostret".
- ^ Gudmund Hatt på gravsted.dk og kirkebogen for Vildbjerg sogn 1884-1892, fødte drenge 1884 nr. 21 på ArkivalierOnline.dk