Gunnar Lemvigh

Gunnar Lemvigh
Personlig information
Fulde navnGunnar Jacob Henrik Holger Lemvigh
Født28. marts 1909(1909-03-28)
København, Danmark
Død8. november 1979 (70 år)
Hellerup, Danmark

Gunnar Jacob Henrik Holger Lemvigh (født 28. marts 1909 i København, død 8. november 1979 i Hellerup) var en dansk skuespiller.

Lemvigh tog studentereksamen i 1928 og var derefter smededreng på B&W et par år. Han påbegyndte et jurastudium, som imidlertid måtte afbrydes, da Lemvigh fik tilbudt sin første rolle på Kasino i Århus. Han optrådte på Aarhus Teater 1934-1937 og var senere tilknyttet Odense Teater, hvor han også fik diverse instruktør-opgaver. Lemvigh var endvidere revyskuespiller. Han begyndte ved Helsingørrevyen i 1936, og optrådte ved revyer landet over frem til 1950. I 1960 var han engageret som revyskuespiller hos Stig Lommer og fra 1962 igen ved Helsingørrevyen. Sidenhen fik han en del karakter-roller på Folketeatret.

Gunnar Lemvigh indspillede flere grammofonplader, herunder en række af de populære revynumre. Mest kendt er Lemvigh formentlig for "Når familien skal i skoven" og "Her går det godt, fru kammerherreinde".[1]

  1. ^ "Gunnar Lemvigh Skuespiller. Danmark". DR. Hentet 4. marts 2017.

Developed by StudentB