Guterloven

Guterloven (svensk Gutalagen) er den middelalderlige gotlandske landskabslov. Lovbogen indeholder også Gutersagaen, Gotlands landskabskrønike. Guterloven var formelt gældende på øen indtil 1595, men blev anvendt indtil 1645 - året, hvor Gotland overgik fra dansk til svensk styre. Der kan også spores indflydelse fra dansk lovgivning^[1]. Guterlovens afsnit handler om blandet andet udvisning af børn, tiende, blot, præstenes status, helligdage og straf for forbrydelser.

Guterloven findes i to håndskrifter. Det første håndskrift (Kodeks A) dateres til midten af 1300-tallet og kan bruges som hovedkilde til kendskabet af det oldgutniske sprog. Det andet håndskrift dateres til 1587. Skriveren var den dansk-gotlandske præst David Bilefeld, som virkede i Barlingbo Sogn i det nordlige Gotland, som dengang endnu var dansk. Skriveren påstod, at han kopierede teksten fra et eksemplar, der blev skrevet i 1470, som er sidenhen gået tabt. Kodeks B viser dansk indflydelse i den gutniske tekst, men indeholder også ældre former, som ikke findes i kodeks A. Mens Kodeks A er opbevaret i Kungliga Biblioteket i Stockholm, ejes Kodeks B af den Arnamagnæanske Samling i København^[2].

1. ^ Nationalencyklopedin
2. ^ Den Arnamagnæanske Samling: Gotlands lov på danske hænder