HT

Hovedstadsområdets Trafikselskab
/ HUR Trafik
HT's linje 2 på Rådhuspladsen i København i 1986.
Virksomhedsinformation
SelskabsformOffentligt trafikselskab
BrancheAdministration og drift af buslinjer
Grundlagt1. august 1973
Åbnet1. oktober 1974
Lukket31. december 2006
HovedsædeKøbenhavn
Virksom i
Hovedstadsområdet
Organisation
EjerKøbenhavns Kommune
Frederiksberg Kommune
Københavns Amt
Roskilde Amt
Frederiksborg Amt

Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) var et regionalt trafik- og tidligere også busselskab, der stod for den offentlige bustrafik i Hovedstadsområdet.

HT blev formelt etableret i 1973, men begyndte først reelt i 1974, hvor det overtog busdriften fra 12 offentligt ejede eller dominerede selskaber. Det blev dermed det første regionale trafikselskab i Danmark. Formålet var at samle driften og planlægningen af den kollektive trafik. De private busselskaber i Hovedstadsområdet blev entreprenører for HT i 1975, hvor der også blev etableret et fælles takstsystem for busser og privatbaner. DSB kom med i takstsystemet fra 1978-1979. I 1990'erne blev både HT's egen og entreprenørernes bustrafik udliciteret, og fra 1995 havde man ikke længere drift af busser selv.

I 2000 indgik HT i Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), hvor det fortsatte som trafikdivisionen med ansvar for planlægning, realisering og styring af busdriften og privatbanerne. I 2003 indførtes betegnelsen HUR Trafik, men i praksis forblev HT-logoet i brug på mange busser. I 2007 blev HUR Trafik lagt sammen med Storstrøms Trafikselskab og Vestsjællands Trafikselskab til det nye trafikselskab Movia, der herefter styrer trafikken øst for Storebælt, dog ikke Bornholm.


Developed by StudentB