Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (juni 2022) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Haderslevhus er et kulturhus og spillested, der ligger i Slotsgade 33 i Haderslev.[1] Bygningen ejes privat og anvendes til lørdagsbal med levende musik og dans for voksne, samt bruges af foreninger, teater, selskaber, koncerter og lørdagsbal.
Borgerforeningen/Bürgerverein står skrevet over døren og huset tilhørte i mange år det tyske mindretal i byen.
Forhuset mod Slotsgade er også kendt for at have huset det berygtede morgenværtshus Ridderbar, som blev lukket den 15. Maj 2018 i forbindelse med ejerskifte.[kilde mangler]
Andre kendte beværtninger på adressen var Borgerforeningen, Dachau og Nattergalen, hvor det forlyder at Kim Larsen og Mogens Mogensen skrev sangen “Smukke Charlie”.
De fire bygninger på matriklen blev opført som tysk forsamlingshus i 1838. Den store sal har både teaterscene og orkestergrav og blev under 1. Verdenskrig anvendt som lazaret.
Bürgerverein zu Hadersleben blev stiftet den 18.11.1838 og bygningen blev renoveret i 1902.[2]
Bygning 1 har eget våbenskjold på facaden, byggestil fra mange årtier og hvis væggene kunne tale, ville de fortælle om et utal af operetter, bal, foreningsliv, møder og fester, som har fundet sted i huset igennem tiderne.
Haderslevhus er også kendt som Borgerforeningen. Rockazino, Gnags, Bamses Venner, Kandis, Natasja, og Gasolin har optrådt på stedet, hvor der også fortsat holdes danseaftener når der er lørdagsbal med levende musik og dans fra kl 20-01 hver weekend.