Haiku

Haiku af Matsuo Bashō (IB-371-2, fra 1688)
japansk:
ほろほろと山吹ちるかたきのおと
horo horo to / yamabuki chiru ka / taki no oto[a]
dansk oversættelse:[2]
Sagte, sagte
falder bjergrosens blade –
lyden af vandfald

Et haiku får sin kraft fra det intuitive eller følelsesmæssige spring hen over gabet mellem digtets to dele, et gab hvor noget med vilje er udeladt. [...] Kunsten at skrive haiku er kunsten at skabe dette gab, udelade noget, men dvæle ved den fremkomne åbning, som deler et haiku i sine to livfulde dele.

– Michael Dylan Welch, haikudigter og -lærer[3]

I klassisk japansk haikudigtning har man et indforstået vokabularium, hvor en japansk læser automatisk 'oversætter' bestemte billeder som værende udtryk for en bestemt årstid og dens vejrligs karakteristika. Den slags har vi ikke, når vi skriver haiku på dansk. Her må man nøjes med at være bogstavelig, når man begiver sig ud i årstiderne.

– Kim Skotte[4]:412

Haiku (俳句 Om denne lydfil lyt ?) er en japansk lyrikform med strenge formkriterier. På japansk betyder haiku 'spøgefuldt vers'.[5] Traditionelle haiku består af tre linjer med 17 mora (en form for stavelser, på japansk kaldet on) i et 5-7-5 mønster,[6] et kireji, eller "klippeord",[7] og et kigo, om årstider. Lignende japansk lyrik, som ikke helt følger disse regler, kaldes normalt senryū.[8]

Haiku-digtningen opstod i 1600-tallets Japan, i Edo-perioden, og fra denne tid er en af de mest kendte digtere Matsuo Basho. De første haiku stod som indledning til en længere japansk digtform kaldet renga. Disse begyndelses-strofer kaldtes hokku, og efterhånden begyndte man at lade dem stå alene. Navnet haiku fik de i slutningen af 1800-tallet af den japanske forfatter Masaoka Shiki.[9]

Inden for moderne japansk haiku (現代俳句 gendai-haiku) afviger man af og til fra kriterierne, en udvikling som begyndte med digteren Ogiwara Seisensui (1884-1976), som hverken holdt sig til 5-7-5 mønsteret eller reglen om årstider.[10][11]

I dag har haiku-digtning spredt sig til mange lande, og man følger sjældent slavisk de strenge japanske formkriterier. I Japan skrives et haiku oftest på én (lodret) linje, mens man andre steder gerne benytter tre linjer.

  1. ^ Basho (2011), s. 141.
  2. ^ Basho (2011), s. 53.
  3. ^ Style of Haiku poetry
  4. ^ Skotte 2019.
  5. ^ 'haiku' i Den Danske Ordbog
  6. ^ Lanoue, David G. Issa, Cup-of-tea Poems: Selected Haiku of Kobayashi Issa, Asian Humanities
  7. ^ Hiraga, Masako K. (1999). "Rough Sea and the Milky Way: 'Blending' in a Haiku Text," in Computation for Metaphors, Analogy, and Agents, ed. Chrystopher L. Nehaniv. Berlin: Springer. s. 27. ISBN 978-3540659594.
  8. ^ Shirane, Haruo (marts 2016) [2015]. "Satiric poetry: Kyōshi, Kyōka, and Senryū". I Shirane, Haruo; Suzuki, Tomi; Lurie, David (red.). The Cambridge History of Japanese Literature. Cambridge University Press. s. 509. doi:10.1017/CHO9781139245869. ISBN 9781107029033. Many English haiku composed outside Japan, which do not require a seasonal word, are in fact senryū.
  9. ^ Vásquez Rocca, Adolfo (januar 2005). "Lógica paraconsistente, mundos posibles y ficciones narrativas" (PDF). A Parte Rei (spansk) (37): 8. Arkiveret fra originalen (PDF) 12. maj 2022. Hentet 28. juni 2018.
  10. ^ 'Haiku' i opslagsværket My Pedia
  11. ^ Keene (1999)


Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "lower-alpha", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="lower-alpha"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler


Developed by StudentB