Haitis historie er historien om den caribiske stat Haiti som i dag omfatter den vestlige halvdel af øen Hispaniola. Den franske koloni Haiti var det første latinamerikanske land der i 1804 opnåede uafhængighed. Efter USA var Haiti det andet land på det amerikanske kontinent, der gennem den haitianske revolution opnåede selvstændighed. Til Haitis historie hører også de 200 års spanske koloniherredømme fra 1492 til 1697, som det deler med det på den østlige del af øen beliggende Dominikanske Republik, såvel de 300 års slaveri, flertallet af befolkningen led under, efter udryddelsen af den indianske urbefolkning. Slaverne var overvejende mennesker fra Afrika som blev tvangsfjernet til Hispaniola. Først i det 17. århundrede begyndte den franske indflydelse på det nuværende haitianske område at fortrænge det spanske herredømme og sluttelig med at erstatte det. På samme tidspunkt skilles udviklingslinjerne for den på det østlige Hispaniola spanskprægede og i den vestlige del den fransk-haitianskeprægede, hvormed den egentlige haitianske historie begynder.