Harmonik

Rameau's Traité de l'harmonie, 1722

Harmonik er et udtryk for toners sammenhæng og sammenklang på tværs af nodebilledet. Den beskæftiger sig således også med akkorders sammensætning. Harmonilæren er inden for harmonikken den musikalske disciplin, der beskriver logikken i samklangsfænomener.[1]

Harmonikken blev et betydende musikalsk virkemiddel fra omkring år 1600, i den tidlige barok, og har lige siden udgjort en stor del af den vestlige verdens musik. Der er i den vestlige verdens musik tale om tre typer harmonik: Funktionsharmonik, bluesharmonik og modalharmonik.

  1. ^ Jamini, Deborah (2005). Harmony and Composition: Basics to Intermediate, p.147. ISBN 1-4120-3333-0.

Developed by StudentB