Heat 1X Tycho Brahe

HEAT-1X-Tycho Brahe-Sputnik i Nexø
Motorstart og lift-off
Lift-off
Heat 1X Tycho Brahe - lift-off - 3. juni 2011
Succesfyldt lancering. Heat 1X Tycho Brahe er i luften
Peter Madsen (t.v.) og Kristian von Bengtson (t.h.), 16. maj 2010
Tycho Brahe 1 uden varmeskjold
Tycho Brahe i Østersøen

Heat 1X Tycho Brahe er et rumskib (Tycho Brahe) og dens løfteraket (Heat 1X), der 3. juni 2011 blev opsendt fra en affyringsplatform i havet øst for NexøBornholm. Den kom op i en højde af 2,8 kilometer, og fløj omkring 8,5 kilometer i alt.[1] Det blev betragtet som en succes, selv om målet var at få den op i 16 kilometers højde. Opsendelsen er et led i en langsigtet plan om at lave en bemandet rumflyvning. Ved et tidligere forsøg 5. september 2010 skete der en teknisk fejl, så der ikke sås mere end lidt røgudvikling.

Raketten er ni meter lang og vejer 1,6 ton.

Heat 1X Tycho Brahe er udviklet af organisationen Copenhagen Suborbitals, der er et privatprojekt og hvis hovedkræfter er Peter Madsen og Kristian von Bengtson; den har kun kostet 300.000 kroner,[2] som blev indsamlet af dem og deres sponsorer.[3] Kristian von Bengtson har tidligere arbejdet for NASA.

  1. ^ Amatørraket fløj 8,5 kilometer TV2
  2. ^ "Dänen testen "Discount-Rakete"". Arkiveret fra originalen 4. september 2010. Hentet 2. september 2010.
  3. ^ Wird es ein toller Crash? Selbstgebaute Rakete soll starten

Developed by StudentB