Hebron

For alternative betydninger, se Hebron (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Hebron)

Denne artikels neutralitet er omstridt. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Fjern ikke denne besked indtil betingelserne til at gøre det er mødt. (maj 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Hebron الخليل, חֶבְרוֹן‬
Hebrons byvåben
Overblik
Land	Skabelon:Lande data Staten Palæstina
Demografi
Indbyggere	215.452 (2016)
- Areal	74,1 km²
- Befolknings­tæthed	2.908 pr. km²
Andet
Højde m.o.h.	930 m
Hjemmeside	www.hebron-city.ps
Oversigtskort
Hebron Hebrons beliggenhed i Staten Palæstina 31°32′06″N 35°05′55″Ø / 31.535°N 35.0986°Ø / 31.535; 35.0986

Hebron (arabisk: الخليل  ( hør) eller اَلْخَلِيل الرَّحْمَن^[1]; hebraisk: חֶבְרוֹן  ( hør)) er en palæstinensisk^[2][3][4][5] by i den sydlige del af Vestbredden, 30 km syd for Jerusalem. Beliggende i området Judaea ligger den 930 m over havets overflade. Den næststørste by på Vestbredden (efter Østjerusalem),^[6][7] og den tredjestørste i de palæstinensiske territorier (efter Østjerusalem og Gaza), den har en befolkning på over 215.000 palæstinensere (2016), ^[8] og syv hundrede jødiske bosættere koncentrerer sig i udkanten af dens Gamle By.^[9] Den huser Makpelas hule, som alle jødiske, kristne og islamiske traditioner udpeger som gravsted for de tre vigtige bibelske patriarker og deres hustruer.^[9] Byen betragtes ofte som en af de fire hellige byer i jødedommen^[10][11][12] såvel som i islam.^{[13][14][15][16]}

Hebron betragtes som en af de ældste byer i Levanten. Ifølge Bibelen bosatte Abraham sig i Hebron og købte Makpelas Hule som et gravsted for sin kone Sara. Bibelsk tradition hævder, at patriarkerne Abraham, hans søn Isak, og hans barnebarn Jacob, sammen med deres hustruer Sara, Rebecca, og Lea, blev begravet i hulen. Hebron er også anerkendt i Bibelen som stedet, hvor David blev salvet som konge af Israel.^[17] Efter det babyloniske fangenskab slog edomitterne sig ned i Hebron. I løbet af det første århundrede fvt byggede Herodes den Store muren, som stadig omgiver Makpelas Hule, som senere blev en kirke og derefter en moské.^[17] Med undtagelse af en kort periode, hvor korsfarerne havde kontrol over byen, regerede successive muslimske dynastier Hebron fra det 6. århundrede e.Kr. indtil det Osmanniske Riges opløsning efter 1. Verdenskrig, da byen blev en del af Mandatområdet i Palæstina.^[17] Hebronmassakren 1929 og den arabiske opstand i 1936–39 førte til udvandringen af det jødiske samfund fra Hebron.^[17] Under den arabisk-israelske krig 1948 blev hele Vestbredden, inklusive Hebron, besat og annekteret af Jordan, og siden Seksdageskrigen i 1967 har byen været under israelsk militærbesættelse. Efter israelsk besættelse blev jødisk tilstedeværelse genetableret i byen.^[17] Siden Benjamin Netanyahu underskrev Hebron-protokollen med Den palæstinensiske selvstyremyndighed den 15. januar 1997, har det meste af Hebron været styret af det palæstinensiske selvstyre.

Byen beskrives ofte som et "mikrokosmos" af den israelsk-palæstinensiske konflikt og den israelske besættelse af Vestbredden.^[18] Hebron-protokollen fra 1997 opdelte byen i to sektorer: H1, kontrolleret af den palæstinensiske nationale myndighed, og H2, omkring 20 % af byen, inklusive 35.000 palæstinensere, der kom under israelsk militæradministration.^[19] Alle sikkerhedsarrangementer og rejsetilladelser for lokale beboere koordineres mellem den palæstinensiske nationale myndighed og Israel via den israelske militæradministration på Vestbredden (COGAT). De jødiske bosættere har deres eget styrende kommunale organ, komiteen for det jødiske samfund i Hebron.

I dag er Hebron hovedstaden i Hebron Guvernement, det største guvernement i Palæstina, med en anslået befolkning på omkring 782.227 (2021).^[20] Det er et travlt knudepunkt for handel på Vestbredden, der genererer omkring en tredjedel af områdets bruttonationalprodukt, hovedsagelig på grund af salget af kalksten fra stenbrud i området.^[21] Det har et lokalt ry for sine druer, figner, kalksten, keramikværksteder og glaspusterfabrikker. Den gamle by Hebron byder på smalle, snoede gader, stenhuse med fladt tag og gamle bazaarer. Byen er hjemsted for Hebron Universitet og det Palæstinensiske Polytekniske Universitet.^[22][23]

1. ^ The book: Medieval Islamic Civilization: A-K, index; By: Josef W. Meri; p.318; "Hebron(al-Khalil al-Rahman"
2. ^ Kamrava 2010, s. 236.
3. ^ Alimi 2013, s. 178.
4. ^ Rothrock 2011, s. 100.
5. ^ Beilin 2004, s. 59.
6. ^ "Palestinian Residents of Jerusalem". Jerusalem Institute for Policy Research (amerikansk engelsk). 2014-08-13. Hentet 2022-06-12.
7. ^ "West Bank". ATG (amerikansk engelsk). 2014-10-22. Hentet 2022-06-12.
8. ^ Neuman 2018, s. 2–3
9. ^ ^{a b} Neuman 2018, s. 3
10. ^ Burckhardt; Burckhardt, John Lewis; Africa, Association for Promoting the Discovery of the Interior Parts of (1822). Travels in Syria and the Holy Land (engelsk). J. Murray. ISBN 978-1-4142-8338-8.
11. ^ Gavish, Haya (2010). Unwitting Zionists: The Jewish Community of Zakho in Iraqi Kurdistan (engelsk). Wayne State University Press. ISBN 978-0-8143-3366-2.
12. ^ Scharfstein 1994, s. 124.
13. ^ Dumper 2003, s. 164
14. ^ Salaville 1910, s. 185:'Af disse grunde Efter den arabiske erobring i 637 af Hebron blev byen af disse grunde" valgt som en af islams fire hellige byer.'
15. ^ Aksan & Goffman 2007, s. 97: 'Suleyman betragtede sig selv som herskeren over islams fire hellige byer, og sammen med Mekka og Medina inkluderede Hebron og Jerusalem i sin ganske lange liste over officielle titler.'
16. ^ Honigmann 1993, s. 886.
17. ^ ^{a b c d e} "Hebron | city, West Bank | Britannica". www.britannica.com (engelsk). Hentet 2022-06-11.
18. ^ For eksempel:
    * The New Yorker, [1], 24. januar 2019; "Hebron er et mikrokosmos på Vestbredden, et sted, hvor de vigtigste praksisser fra den israelske besættelse på en enkelt eftermiddag kan observeres tæt på."
    *Orna Ben-Naftali; Michael Sfard; Hedi Viterbo (10. maj 2018). The ABC of the OPT: A Legal Lexicon of the Israeli Control over the Occupied Palestinian Territory. Cambridge University Press. s. 527. ISBN 978-1-107-15652-4. Hebron er et mikrokosmos af den kontrol, Israel udøver over Vestbredden.
    Joyce Dalsheim (1. juli 2014). Producing Spoilers: Peacemaking and the Production of Enmity in a Secular Age. Oxford University Press. s. 93. ISBN 978-0-19-938723-6. Hebron opfattes nogle gange som et koncentreret mikrokosmos af konflikten i Israel/Palæstina. Nogle gange forestilles det som et mikrokosmos af den israelske besættelse i territorier efter 1967, nogle gange som et mikrokosmos af bosætter-kolonialprojektet i Palæstina, og nogle gange som et mikrokosmos af den jødiske stat omgivet af arabiske fjender.
19. ^ Neuman 2018, s. 4.
20. ^ 'Projected Mid -Year Population for Hebron Governorate by Locality 2017-2021,' Arkiveret 27. februar 2021 hos Wayback Machine Palestinian Central Bureau of Statistics 2021.
21. ^ Zacharia 2010.
22. ^ Hasasneh 2005.
23. ^ Flusfeder 1997