Hektar

En fodboldbanes opmærkede område dækker et areal på 0,7140 hektar. Medregner man græskanterne uden om spillefeltet, har man et omtrentligt begreb om størrelsen af en hektar.

En hektar (ha) er et areal på 10.000 kvadratmeter (m²) eller 0,01 km², hvilket er samme størrelse som et kvadrat på 100 meter × 100 meter. Til en kvadratkilometer går der 100 hektar.

Hektar betyder 100 ar altså hekto-ar, som så er blevet til hektar.

Hektar bruges ofte til at angive landområders areal og svarer til lidt under to tønder land (én tønde er 5.516,24 m², og således 1,812 tønder land).[1][2]

  1. ^ Landarealer måles siden 1907 officielt i hektar: https://denstoredanske.lex.dk/hektar
  2. ^ Tdr. land u. pkt. 2) https://denstoredanske.lex.dk/tønde

Developed by StudentB