Hendrik Antoon Lorentz | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Hendrik Antoon Lorentz 18. juli 1853 Arnhem, Holland |
Død | 4. februar 1928 (74 år) Haarlem, Holland |
Gravsted | Algemene Begraafplaats Kleverlaan |
Ægtefælle | Aletta Lorentz-Kaiser |
Børn | Rudolf Lorentz[1], Hannie Leemhorst-Lorentz[2], Geertruida de Haas-Lorentz |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Universiteit Leiden |
Medlem af | Royal Society (fra 1905), Académie des sciences, Kungliga Vetenskapsakademien, Sovjetunionens videnskabsakademi, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi med flere |
Beskæftigelse | Professor, universitetsunderviser, fysiker, matematiker, teoretisk fysiker, botaniker, museumsinspektør |
Fagområde | Teoretisk fysik |
Deltog i | Første Congrés Solvay, Tredje Congrés Solvay, Cinquè Congrés Solvay |
Arbejdsgiver | Universiteit Leiden (fra 1877, 1912-1923) |
Arbejdssted | Leiden |
Elever | Adriaan Daniël Fokker |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen, æresdoktor ved Sorbonne (1924), Foreign Member of the Royal Society (1905), Pour le Mérite for videnskab og kunst, Ridder af Den Nederlandske Løves Orden med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Nobelprisen i fysik 1902 |
Hendrik Antoon Lorentz (født 18. juli 1853 i Arnhem, død 4. februar 1928 i Haarlem[3]) var en hollandsk fysiker og matematiker.
Lorentz blev tildelt Nobelprisen i fysik i 1902 sammen med sin elev Pieter Zeeman for sit arbejde med elektromagnetisk stråling.[4]