Herlufsholm | |
---|---|
Generelle informationer | |
Type | Gymnasium |
Sted | Næstved, Danmark |
Grundlagt | 1565 |
Grundlægger | Birgitte Gøye |
Elever | 627 (2017) |
Ansatte | 84 (2017) |
Eksterne henvisninger | |
www.herlufsholm.dk | |
CVR-nummer | 85896318 |
Oversigtskort | |
Herlufsholm Skole og Gods er en stiftelse, der blev etableret i 1565. Herlufsholm er et tidligere kloster, der nu er kostskole og dagskole. Herlufsholm ligger i Næstved ned til Susåen, hvor den er omgivet af marker og skove. Her oprettede stormanden Peder Bodilsen i 1135 et benediktinerkloster, Skovkloster. Efter reformationen overtog kongen Skovkloster, og efter et mageskifte med det daværende Frederiksborg Slot overtog Herluf Trolle og Birgitte Gøye klosteret og ændrede navnet til Herlufsholm i 1560. De oprettede, ved en fundats, Herlufsholm som skole i 1565.
Stiftelsen Herlufsholm Skole og Gods er i dag på 1.050 ha, hvoraf de 900 ha er skov (Stenskoven, Kalbyrisskoven og Rådmandshaven og skovene omkring skolen).
I skoleåret 2016-2017 var der indskrevet 643 fordelt på 266 kostelever og 377 dagelever.[1] En elev på Herlufsholm kaldes en herlovianer; tidligere elever kaldes gammelherlovianere.[2] En dipel (flertal: diple) er en discipel (kostelev) på skolen. Dageleverne er daple. Kvindelige kostelever er piple, og kvindelige dagelever er paple. Dette er elementer af det interne herlovianersprog, hvor ord dannes ved sammentrækning.[3]
Skolen har overvægt af elever fra overklassen.[4][5][6] En lang række af skolens elever tæller skuespillere, forfattere, politikere og kongelige.
En kritisk dokumentarudsendelse på TV 2 i 2022, hvor flere tidligere elever fortalte historier om bl.a. grov mobning vold og voldtægt, medførte stærke reaktioner i offentligheden.[7] Den ældste af de anonymiserede elever, der fortalte historierne om mobning og vold gik på Herlufsholm i slutningen af 80'erne. [8]Som konsekvens af udsendelsen blev skolens rektor afskediget, og skolen meddelte, at nogle af dens hidtidige traditioner som præfektordningen ville blive afskaffet.[9] Måneden efter trådte også skolens bestyrelse tilbage. Den nye ledelse, rektor Gitte Nørgaard og forstander Jon Stokholm, forlod dog uden kendt grund "efter gensidig aftale" skolen med øjeblikkelig virkning allerede i december året efter sammen med to bestyrelsesmedlemmer.[10]
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet :1