Hermann Samuel Reimarus Vestlig filosofi Oplysningstiden | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 22. december 1694 Hamborg, Tyskland |
Død | 1. marts 1768 (73 år) Hamborg, Tyskland |
Nationalitet | |
Børn | Elise Reimarus, Johann Albert Heinrich Reimarus |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Friedrich-Schiller-Universität Jena, Gelehrtenschule des Johanneums |
Medlem af | Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab, Ruslands Videnskabernes Akademi |
Beskæftigelse | Teolog, universitetsunderviser, forfatter, filosof |
Fagområde | Historie, filologi, filosofi |
Arbejdsgiver | Universitetet i Wittenberg |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Hermann Samuel Reimarus (født 22. december 1694 i Hamborg, død 1. marts 1768 i Hamborg) var en tysk orientalist, filosof og skribent. Han var en fremtrædende repræsentant for oplysningstiden, en fortaler for deismen og tanken om en naturlig religion, der modsat en åbenbaret religion beror på fornuften.
Med dette udgangspunkt søgte han at begrunde tesen om den fundamentale forskel mellem den historiske Jesus, der så sig selv som en fornyer af jødedommen og som en jødisk verdslig Messias - og den kristne menigheds Kristus, der var en åndelig frelser.[1]
Denne tese fik stor betydning for teologiens videre udvikling. Den var det første vigtige skridt i Jesu-liv-forskningen og det første skridt i udviklingen af den historisk-kritiske metode i Bibelfortolkningen (eksegesen).