Hermannsdenkmal

Monumentet set forfra

Hermannsdenkmal (tysk for Hermannsmindesmærket) er et monument i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen. Mindesmærket står i den sydlige del af Teutoburgerskoven, som ligger sydvest for Detmold. Kæmpestatuen står på det øverste punkt i det skovklædte og 386 meter høje Teutberg.

Monumentet er rejst for at hylde Hermann (latin: Arminius), cheruskerhøvding, der slog romerne i det afgørende Varusslaget i år 9 e.k., som (måske) fandt sted i Teutoburgerskoven. På tidspunktet for mindesmærkets tilblivelse var det den fremherskende opfattelse, at slaget fandt sted i umiddelbar nærhed af monumentet.

Det 7 meter lange sværd bærer inskriptionen:

Deutsche Einigkeit, meine Stärke – meine Stärke, Deutschlands Macht.
(Tysk enighed, min styrke – min styrke, Tysklands magt.)

Developed by StudentB