Herodot | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 484 f.v.t. Achæmenidiske rige |
Død | 425 f.v.t. Thurioi, Italien |
Bopæl | Samos Halikarnassos Thurioi |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Historiker, forfatter, politiker, geograf |
Fagområde | Kreativ og professionel skrivning, historie, politik |
Arbejdssted | Oldtidens Grækenland |
Kendte værker | Historien |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Herodot (oldgræsk: Ἡρόδοτος; Hêródotos) fra Halikarnassos, der på daværende tidspunkt var underlagt Perserriget, nu: Bodrum i Tyrkiet) var en klassisk græsk historieskriver, der sandsynligvis blev født omkring år 484 f.Kr. og levede til 430-420 f.Kr. I hvert fald er der intet i hans værker, der peger mod en senere dato end 424 f.Kr. [1]
Herodots Historie handler bl.a. om de persiske invasioner af Grækenland i 490 og 480 f.Kr., som grækerne afviste. Første del af værket handler om forhistorien, og Herodot, der er beåndet af en ualmindelig fortælleglæde, kommer ud i lange udflugter om fortidige og samtidige kulturer som Lydien, Persien, Egypten, Babylon og skyterne. På den måde er Herodots Historie nærmest en verdenshistorie, og han kaldes ofte for historieskrivningens fader. Herodots Historie blev genudgivet på dansk i 1997.
Der er tidligere historieskrivere end Herodot, først og fremmest Hekataios, men Herodot er den første, der er overleveret, og allerede i oldtiden blev han opfattet som grundlægger af historiegenren. Cicero kalder ham således "historiens fader" (pater historiae).
På Herodots tid betød historiē ikke, hvad vi i dag forstår ved "historie", men derimod "forskning" (af (w)id- "se, erfare").