Hildegard af Vinzgau (758, i Aachen, Rhinland, Preussen-30. april 783, i Thionville, Moselle, Lorraine) var Karl den Stores anden hustru.[1] Hun var datter af grev Gerold af Schwaben og Emma af Sachsen – en datter af Hnabi, Hertug af Schwaben.
Hildegard var ven med den hellige Lioba og var velynder for mange kirker og klostre, specielt Kloster Reichenau og Kloster Kempten. Ifølge legenden skænkede hun i 774 Kempten de jordiske rester af den hellige Gordianus og Epimachus. Selv blev hun begravet i Sankt Arnulfs kirke i Metz.