Hjalmar Falk (filolog)

Hjalmar Falk
Personlig information
Født	Peterolsen Groth Hjalmar Seierstedt Falk 2. april 1859 Vang, Norge
Død	2. november 1928 (69 år) Oslo, Norge
Søskende	Bjarne Sejersted Falk
Uddannelse og virke
Medlem af	Det Norske Videnskaps-Akademi
Beskæftigelse	Professor, filolog, sprogforsker
Arbejdsgiver	Universitetet i Oslo
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Ridder af Sankt Olavs Orden, Fridtjof Nansens belønning for fremragende forskning, historisk-filosofisk klasse (1903)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

For alternative betydninger, se Hjalmar Falk. (Se også artikler, som begynder med Hjalmar Falk)

Hjalmar Sejersted Falk (født 2. april 1859 i Vangs præstegæld ved Hamar, død 2. november 1928 i Oslo) var en norsk sprogforsker.

Falk blev student i 1876 og tog i 1882 den sproglig-historiske lærereksamen. Han var derefter i flere år lærer i Kristiania, men fortsatte ved siden deraf sine videnskabelige studier, navnlig af germanske sprog og nordisk mytologi, til dels under stipendieophold i Tyskland (i Tübingen under Sievers) og i England. I 1888 tog han den filosofiske doktorgrad for en afhandling Om nomina agentis i det oldnorske Sprog (trykt på tysk i Beiträge zur Geschichte der deutschen Sprache und Litteratur, XIV, 1889), blev 1890 universitetsstipendiat, 1895 docent og 1897 professor i germansk filologi ved Universitetet i Kristiania. Som universitetslærer, navnlig som lærer i tysk, har han arbejdet for en mere praktisk og moderne sprogundervisning.

Han har offentliggjort en række afhandlinger af sprogvidenskabelig filologisk og kulturhistorisk art, for den største del indtaget i Arkiv for nordisk filologi og i skrifter, udgivne af Videnskabsselskabet i Kristiania. Af disse bør specielt nævnes Altnordisches Seewesen (Wörter und Sachen, 1912), Altnordische Waffenkunde (Videnskabs-Selskabets Skrifter, 1914), Sólarljóð (sammesteds). Sammen med Alf Torp har han udgivet Dansk-norskens Lydhistorie med særligt Hensyn paa Orddannelse og Bøining (1898), Dansk-norskens Syntax i historisk Fremstilling (1900), og Etymologisk Ordbog over det norske og det danske Sprog (1901-06;^{[kilde mangler][1]} en omarbejdet tysk udgave er udkommet 1910-11). Særlig dette sidste arbejde vidner om megen lærdom og kombinationsevne og er af stor betydning for nordisk sprogforskning.

Af populær og underholdende art er nogle ældre småskrifter Vanskabninger i det norske Sprog (1893), Sprogets visne Blomster (1894) og Kulturminder i Ord (1900). Falk har kraftig taget ordet for en reform af retskrivning og tegnsætning og har udgivet småskrifter derom (Om en reformeret Tegnsætning (1893) og Reform af Retskrivningen (1899). I sprogstriden i Norge har han ved foredrag og i dagspressen optrådt som talsmand for riksmål. Af hans produktion fra de sidste år fortjener især at nævnes hans Betydningslære (1920). Falk var præses i Kristiania Videnskabsselskab og formand i komiteen for fælles retskrivning for riksmål og landsmål.

1. ^ Hjalmar Falk; Alf Torp (1903), Etymologisk Ordbog over det norske og det danske Sprog, Oslo: Aschehoug, Wikidata Q117336708