Hjalmar Schacht | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 22. januar 1877 Tinglev Kommune, Danmark |
Død | 3. juni 1970 (93 år) München, Bayern, Tyskland |
Gravsted | Ostfriedhof |
Nationalitet | Tysk |
Politisk parti | Deutsche Demokratische Partei, NSDAP |
Ægtefælle | Manci Schacht |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Humboldt-Universität zu Berlin, Leipzig Universitet, Christian-Albrechts-Universität, Paris Universitet, Ludwig-Maximilians-Universität München med flere |
Medlem af | Deutsches Archäologisches Institut |
Beskæftigelse | Økonom, bankier, politiker |
Deltog i | Hemmeligt møde af 20. februar 1933, Internationale Millitærdomstol |
Arbejdsgiver | Dresdner Bank (fra 1908), Reichsbank (fra 1923) |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Goldenes Parteiabzeichen der NSDAP |
Fængslet i | Dachau, Kransberg Slot, Ravensbrück, Nürnbergs Retsfængsel, KZ Flossenbürg |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Hjalmar Horace Greeley Schacht (født 22. januar 1877 i Tinglev, død 3. juni 1970) var en tysk økonom, bankier og politiker. Han var chef for den tyske rigsbank i Weimarrepublikken, hvor han rettede op på økonomien efter inflationen i 1923.
Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 blev han igen rigsbankchef og senere økonomiminister, indtil han blev fyret i 1939 pga. uenigheder med Hitler. I disse år udtænkte han hvordan Nazityskland kunne optage hemmelige lån for at finansiere militariseringen før 2. verdenskrig, selv om Tyskland ifølge Versaillestraktaten ikke måtte opruste. På grund af nøglerollen blev han tiltalt ved Nürnbergdomstolen, men frikendt.
Politisk deltog han i grundlæggelsen af det liberale Deutsche Demokratische Partei i 1918, som han tilhørte indtil 1926. Han var medlem af nazistpartiet i 1937-43.
Han betonede senere at han ikke var nazist, men motiveret af ønsket om at genoprette Tysklands muligheder og rolle i verden. Han kritiserede chikanen mod jøderne i 1935. I 1937 trådte han tilbage som minister. Schacht var tiltagende uenig med Hitler og Görings uhæmmede statsunderskud. Han hævdede senere at han ikke havde kendt til Hitlers krigsplaner. Efter krystalnatten i november 1938 udtrykte han sin uenighed med angrebene på jøder. Hitler fyrede ham som rigsbankchef den 20. januar 1939. Schacht var derefter minister uden portefølje frem til 1943 uden at deltage i regeringsarbejdet. Han havde forbindelser til modstandsbevægelsen. Efter attentatet mod Hitler 20. juli 1944 blev Schacht interneret i koncentrationslejr indtil afslutningen af krigen.