Ved hovedlageret på en computer forstås en digital hukommelse, der er direkte tilgængelig for læsning og evt. skrivning for maskinens cpu. Hovedlageret, der på engelsk ofte benævnes memory eller (main) storage, adskiller sig fra baggrundslageret, der er indirekte tilgængeligt, og normalt (men ikke altid) fra cpu'ens registre (nogle maskinarkitekturer har cpu'ens registre som en del af hovedlageret, f.eks. på UNIVAC 1100, hvor cpu'ens registre (som der ret usædvanligt for den tid er 128 af) ligger på de laveste adresser i lageret)[1]. I dag benyttes ofte betegnelsen RAM, random access memory, men dette er strengt taget betegnelsen for bestemte halvlederteknologier til opbygning af hovedlageret. Førhen har andre teknologier være benyttet, hvor især ferritkernelager var meget benyttet. På den tid var hovedlageret ofte betegnet som core memory, et navn der siges at leve videre i filer med filendelsen COM, der skal stå for COre iMage (disse filer indeholder et computerprogram, der uden videre kan læses ind og køres i modsætning til andre programmer, der skal modificeres først). Andre opfatter COM som en forkortelse af COMmand, da filerne kan køres som en kommando via kommandofortolkeren i MS-DOS, men det kan BAT og EXE-filer også.