Hubert Humphrey | |
---|---|
38. vicepræsident af USA | |
Embedsperiode 20. januar 1965 – 20. januar 1969 | |
Præsident | Lyndon B. Johnson |
Foregående | Lyndon B. Johnson |
Efterfulgt af | Spiro Agnew |
Senator fra Minnesota | |
Embedsperiode 3. januar 1949 – 30. december 1964 | |
Foregående | Joseph H. Ball |
Efterfulgt af | Walter Mondale |
Embedsperiode 3. januar 1971 – 13. januar 1978 | |
Foregående | Eugene McCarthy |
Efterfulgt af | Muriel Humphrey |
Vicepræsident pro tempore af Senatet | |
Embedsperiode 3. januar 1977 – 13. januar 1978 | |
Præsident | James Eastland |
Foregående | Konstituerende vicepræsident |
Efterfulgt af | George J. Mitchell (Optog embedet 3. januar 1987) |
Borgmester af Minneapolis | |
Embedsperiode 2. juli 1945 – 30. november 1948 | |
Foregående | Marvin L. Kline |
Efterfulgt af | Eric G. Hoyer |
Personlige detaljer | |
Født | 27. maj 1911 Wallace, South Dakota, USA |
Død | 13. januar 1978 Waverly, Minnesota, USA (66 år) |
Dødsårsag | Blærecancer |
Gravsted | Minneapolis, Minnesota |
Fulde navn | Hubert Horatio Humphrey, Jr. |
Statsborgerskab | Amerikansk |
Politisk parti | Demokratiske parti |
Ægtefælle(r) | Muriel Buck Humphrey (1936-1978, hans død) |
Børn | 4 |
Far | Hubert Horatio Humphrey |
Bopæl | Waverly, Minnesota |
Uddannelsessted | Louisiana State University University of Minnesota |
Religion | Kongregationalisterne |
Underskrift | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Hubert Horatio Humphrey, Jr. (27. maj 1911–13. januar 1978) var en amerikansk politiker, der holdt embedet som den amerikanske vicepræsident i perioden fra den 20. januar 1965 til den 20. januar 1969 under præsident Lyndon B. Johnson anden og sidste periode[1]. Han blev i 1968 valgt som demokraternes præsidentkandidat i håbet om at efterfølge Lyndon B. Johnson, men endte med at tabe til den republikanske Richard Nixon i et smalt nederlag[2]. Efterfølgende tiltrådte han som senator fra Minnesota i 1971. Dette var en post han beholdt ind til død den 13. januar 1978. Humphrey havde dog allerede besiddet dette embede fra 1949 til 1964[3].
Selvom Hubert Humphrey blev født i South Dakota, var han bosat det meste af sit liv i nabostaten Minnesota, hvor han også ligger begravet. Han repræsenterede derfor også Minnesota i præsidentvalget 1968[4]. Humphrey var i størstedelen af sin politiske karriere kendt for sit mundtlige talent og vældige følelsesregister, hvilket kunne ses i de mange taler, han holdt, hvoraf flere af dem efterlod ham i tårer. Dette efterlod et stort følelsesmæssigt indtryk på de befolkningsgrupper, han talte til, hvilket helt sikkert var en af grundene til, at han slog demokratiske modstandere Eugene McCarthy og Robert F. Kennedy i kampen om at blive den demokratiske kandidat ved valget i 1968. Han blev af tidligere præsident Harry S. Truman omtalt som en "Rembrandt med ord", selvom denne dermed også mente, at han til tider kunne tale over sig[5].
Hubert Humphrey blev født i den lille by Wallace, South Dakota, bestod afgangseksamen fra University of Minnesota i 1939 og modtog året senere en kandidatgrad fra Louisiana State University. Han arbejde for diverse universiteter under 2. verdenskrig som undervisningsassistent i politisk videnskab, indtil han blev borgmester for Minnesotas største by, Minneapolis, i 1945. Denne titel beholdt han indtil 1948; tre år senere[6]. Han blev valgt som den første demokratiske senator fra Minnesota i november samme år, hvorfor han måtte forlade sin post som borgmester. Efter flere genvalg fungerede han som senator fra Minnesota frem til 1964, da han blev spurgt af siddende præsident og kandidat, Lyndon B. Johnson, om at fungere som vicepræsidentskandidat for ham. Humphrey takkede ja, og efter en demokratisk sejr ved valget i 1964 blev Humphrey vicepræsident for Amerikas Forenede Stater den 20. januar 1965[7]. I modsætning til præsidenten, Lyndon B. Johnson, som ikke havde syntes om det "magtesløse" job under John F. Kennedys ledelse, nød Humphrey det højtrangerende embede[5].
Hubert Humphrey giftede sig med Muriel Fay Buck i 1936 med hvem han ville få fire børn. Han døde af blærecancer den 13. januar 1978 i sit hjem i Waverly, Minnesota[5][4]. Han holdt stadig embedet som senator for Minnesota indtil hans død, hvorefter hans kone overtog embedet indtil perioden var ovre. Dermed blev Muriel Buck Humphrey den første tidligere Andendame af USA til at holde et politisk embede[8].