Hundrede Blomster-kampagnen

Mao. Billede fra 1963.
Lin Zhao, et af ofrene for udrensningerne efter kampagnens afslutning.

Hundrede Blomster-kampagnen (forenklet kinesisk: 百花运动; traditionel kinesisk: 百花運動; pinyin: bǎi huā yùndòng, Lad hundrede blomster blomstre) var en kortvarig kampagne i Folkerepublikken Kinas historie fra 1956 til 1957. Det begyndte med, at Det kinesiske kommunistpartis lederskab tillod og opfordrede til, at befolkningen fremsatte alternative synsmåder og ytrede kritik af samfundsproblemer. Mange fulgte opfordringen, men efter kort tid slog lederne ned på dem, som var stået frem med kritik af kommunismen i sin maoistiske form.


Developed by StudentB