Back Waterstofbinding Afrikaans Vinclo d'hidrocheno AN رابطة هيدروجينية Arabic Fuercia per ponte d'hidróxenu AST Hidrogen rabitəsi Azerbaijani Вадародная сувязь Byelorussian Водородна връзка Bulgarian হাইড্রোজেন বন্ধন Bengali/Bangla Vodikova veza BS Enllaç per pont d'hidrogen Catalan

Hydrogenbinding

Hydrogenbindinger i vand. Grå kugler er brintatomer (H), de røde er iltatomer (O). Stregerne mellem og er kovalente bindinger i samme molekyle, og de prikkede streger er hydrogenbindinger mellem H og O i nabomolekyler.

En hydrogenbinding er en tiltrækkende kraft imellem molekyler eller dele af molekyler. Bindingen dannes imellem et svagt elektropositivt hydrogenatom og et af de elektronegative atomer som ilt, kvælstof eller fluor. For at hydrogentatomet kan være elektropositivt, skal det være kovalent bundet til et elektronegativt atom.

Hydrogenbindinger kan dannes imellem forskellige molekyler, eller imellem forskellige atomer i det samme molekyle. I DNA er det f.eks. hydrogenbindinger imellem baseparrene, der holder de to strenge sammen, og i proteiner er hydrogenbindingerne med til at definere og holde sammen på den rumlige struktur.

Hydrogenbindinger varierer i styrke fra meget svage (1-2 kJ/mol) til ekstremt stærke (150 kJ/mol), så stærke at de ikke kan skelnes fra en kovalent binding, som f.eks. i ionen . Nogle typiske værdier er:

  • F-H...:F (40 kcal/mol)
  • O—H...:N (7 kcal/mol)
  • O—H...:O (5 kcal/mol)
  • N—H...:N (3 kcal/mol)
  • N—H...:O (2 kcal/mol)

Hydrogenbindingers længde afhænger af bindingsstyrken, temperaturen og trykket. Den typiske længde af en hydrogenbinding i vand er 1.97 Å (197 pm).

Developed by StudentB