Igor Stravinskij | |
---|---|
Information | |
Født | Igor Fjodorovitj Stravinskij 17. juni 1882 Oranienbaum, Det Russiske Kejserrige |
Død | 6. april 1971 (88 år) i New York, USA New York City, New York, USA |
Dødsmåde | Naturlige årsager |
Dødsårsag | Hjerteinsufficiens |
Gravsted | San Michele kirkegård |
Statsborger | Frankrig, USA, Det Russiske Kejserrige, Schweiz |
Bopæl | Biarritz, Rom, Nice, Schweiz, New York City, Sankt Petersborg, Morges Distriktet, Voreppe, West Hollywood, Paris |
Far | Fjodor Stravinskij |
Søskende | Juri Stravinskij |
Ægtefæller | Vera de Bosset (1940-1971), Jekaterina Nosenko (1906-1939) |
Børn | Théodore (Stravinsky) Strawinsky, Soulima Strawinski |
Sprog | Fransk, engelsk, russisk |
Genre | Moderne klassisk |
Beskæftigelse | Komponist Dirigent Pianist |
Medlem af | Kungliga Musikaliska Akademien, American Academy of Arts and Letters, American Academy of Arts and Sciences med flere |
Aktive år | 1905 - 1971 |
Pladeselskab | Columbia Records, RCA Victor, CBS |
Har påvirket | Steve Reich Thomas Adès Judith Weir John Adams Elliott Carter Louis Andriessen[1] |
Instrumenter | |
Flygel | |
Kendte værker | |
Le sacre du printemps, Satser for piano og orkester, Symfoni i Es-dur, Petrusjka, Scherzo fantastique med flere | |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Igor Fjodorovitj Stravinskij (født 17. juni 1882 i Oranienbaum, Rusland, død 6. april 1971 i New York City, USA) var en russiskfødt komponist, pianist og dirigent, som senere blev fransk og amerikansk statsborgerskab. Han regnes bredt for at være en af det 20. århundredes vigtigste og mest indflydelsesrige komponister og spillede en central rolle i udviklingen af modernistisk musik.
Stravinskij var kendt for sin stilistiske alsidighed. Han opnåede international berømmelse med sine balletter, som blev skrevet til impresarioen Sergej Djagilev og opført af Ballets Russes i Paris: L'Oiseau de feu (1910), Pétrouchka (1911) og Le Sacre du printemps (1913). Sidstnævnte værk var banebrydende og revolutionerede opfattelsen af rytme i musik. Le Sacre du printemps etablerede Stravinskij som en musikalsk revolutionær, der udfordrede tidens kompositoriske normer. Hans "russiske periode" fortsatte med værker som Renard (1916), L'Historie du soldat (1918) og Les noces (1923). Herefter fulgte i 1920'erne en nyklassicistisk periode, hvor han søgte inspiration i det 18. århundrede og anvendte traditionelle musikformer som concerti grossi, symfonier og fugaer. I 1950'erne begyndte Stravinskij at eksperimentere med tolvtonemusikken, og kompositionerne fra denne periode viser gennem deres rytmer og instrumentering tydelige forbindelser til hans tidligere værker.