Ikke-vold er den personlige praksis, at man ikke under nogen omstændigheder skader andre. Det kan komme fra den overbevisning, at det er unødvendigt at skade mennesker, dyr og/eller miljøet for at opnå et resultat, og det kan henvise til en generel filosofi om at afholde sig fra vold. Det kan være baseret på moralske, religiøse eller spirituelle principper, eller årsagerne til det kan være strategiske eller pragmatiske.[1] Manglende skelnen mellem de to typer ikke-voldelige tilgange kan føre til forvrængning i begrebets betydning og effektivitet, hvilket efterfølgende kan resultere i forvirring i offentligheden. Selvom både principielle og pragmatiske ikkevoldelige tilgange prædiker for ikke-vold, kan de have forskellige motiver, mål, filosofier og teknikker.[2] Men i stedet for at diskutere den bedste praksis mellem de to tilgange, kan begge indikere alternative veje for dem, der ikke ønsker at bruge vold. [3]