Immanuel Kant

Immanuel Kant Filosofi i det 18. århundrede
Kant, 1768
Personlig information
Født	Emanuel Kant 22. april 1724 Königsberg Kongeriget Preussen
Død	12. februar 1804 (79 år) Königsberg
Gravsted	Königsbergs Domkirke
Bopæl	Königsberg (1880-1893)
Far	Johann Georg Kant
Mor	Anna Regina Kant
Ægtefælle	Blev aldrig gift
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Collegium Fridericianum (fra 1732), Albertus-Universität Königsberg (1740-1746)
Elev af	Johann Gottfried Teske, Martin Knutzen
Medlem af	Det Preussiske Videnskabsakademi (1787), Ruslands Videnskabernes Akademi (1794)
Beskæftigelse	Pædagog, universitetsunderviser, fysiker, matematiker, bibliotekar, retsfilosofi, forfatter, antropolog, filosof
Fagområde	Metafysik, etik, epistemologi
Arbejdsgiver	Albertus-Universität Königsberg
Elever	Johann Gottlieb Fichte, Jacob Sigismund Beck, Marcus Herz, Christian Jakob Kraus
Kendte værker	Kritik af dømmekraften, Sædernes metafysik, Religionen inden for den blotte fornufts grænser, Grundlæggelse af sædernes metafysik, Prolegomena zu einer jeden künftigen Metaphysik med flere
Bevægelse	Oplysningstiden, Tysk idealisme
Påvirket af	Nicolas Malebranche, Francis Hutcheson, Benedictus de Spinoza, David Hume, Michel de Montaigne med flere
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Immanuel Kant (født den 22. april 1724, død den 12. februar 1804) var en tysk filosof. Han er kendt for sin skelnen mellem det, som mennesket kan erkende, og det, som mennesket ikke kan erkende, f.eks. ”tingen i sig selv”. Han er også kendt for det kategoriske imperativ - hans bud på, hvordan etikkens øverste og ubetingede princip må tænkes.

Kant var en af de største og mest indflydelsesrige filosoffer, der har levet. Hans tænkning udgjorde et højdepunkt i oplysningstiden med dens dyrkelse af fornuften. Han har været toneangivende for moderne europæisk tænkning, og særligt hans erkendelsesteori, hans etik og hans æstetik er fortsat aktuelle.