Industrialiserede landbrug henviser til den industrialiserede produktion af kvæg, fjerkræ, fisk og afgrøder. Ved overgangen til industrielle produktionsmetoder øges samtidig kapitalbehovet, og begge dele medfører, at landbrugenes eksistens som privatejede, selvstændige enheder efterhånden går tabt. Det får den følge, at landbrugerne ændrer opfattelsen af deres rolle i samfundet og af deres forhold til jord, afgrøder og husdyr. Metoderne, der bruges, fokuserer oftest på økonomisk afkast, og man bekymrer sig kun i mindre grad om ting som dyrenes forhold.
|
Industrialiserede landbrug er vidt udbredte i udviklede nationer – deriblandt Danmark – og størstedelen af det kød, mælk og æg som kan købes i supermarkedet er produceret i industrialiserede landbrug.