Industrialiseringen i Danmark

Industrialiseringen i Danmark foregik over ca. 150 år fra midten af 1800-tallet til anden halvdel af 1900-tallet, der topper i perioden cirka 1850 til 1920.^[1] Kendetegnet ved denne periode er at virksomhederne begynder at bruge maskiner for at forøge produktiviteten og elektrificeringen breder sig også over Danmark.

Ved industri forstås anvendelsen af ”mekaniske” kraftkilder ved fremstillings- og forædlingsprocessen, og ved industrialisering forstås således overgangen til anvendelse af damp, gas, olie, elektricitet som kraftkilder. Rumligt indebar denne overgang, at fremstillings- og forædlingsvirksomhederne blev frigjort fra deres tidligere stedbinding til vand og vind og således kunne lægges, hvor man ønskede^[2]

^ Industrialiseringen i Danmark fra Faktalink
^ Et stående spørgsmål er altid hvornår industrialiseringen kan siges at være slået igennem. Ved industrialisering må forstås overgangen fra vind-, vand- eller hestekraft til mekanisk kraft, ikke blot indenfor forædlingsvirksomhed men tillige indenfor andre samfundsområder: for sejladsens vedkommende således overgang fra sejl til damp eller dieselmotor, for landfærdslens vedkommende overgang fra hestevogn til automobil og rutebil, fra hestesporvogn til elektrisk drevet sporvogn, ligesom jernbanen i sig selv er udtryk for en industrialiseret samfærdselsform. Desuden overgangen fra optisk til elektrisk telegraf og telefon, for landbrugets vedkommende overgang fra hestemølle til lokomobil (og senere vindmotor, traktorer m.v.) osv. Ved industrielt gennembrud vil herefter være rimeligt at forstå en overgangstid fra et overvejende ikke-industrielt til et industrielt stade. Grænserne for denne overgang må selvsagt overvejes, men når fx kraftfordelingen i virksomheder underkastet Arbejds- og Fabrikstilsynet i 1874 var omkring 90% med mekanisk kraft, 10% med vandkraft, så kan der argumenteres for, at det industrielle gennembrud allerede havde fundet sted, og at de senere voldsomme stigninger i virksomhedernes antal, kraftforbrug og antal ansatte ”blot” var en fortsættelse af denne udvikling. Eller sagt med andre ord: der er forskel på et industrielt gennembrud og industriel vækst. Ligeledes kan der utvivlsomt argumenteres for, at et industrielt gennembrud skete på ulige tidspunkter for ulige brancher, steder og samfundsområder. Selvom der således ikke sættes skel ved antallet af ansatte, betyder dette ikke, at industrivirksomhedernes størrelsesmæssige fordeling er uden betydning. Den kan tværtimod forudsættes at vise sider af industrialiseringens forløb.

[1] Industrialiseringen i Danmark fra Faktalink

[2] Et stående spørgsmål er altid hvornår industrialiseringen kan siges at være slået igennem. Ved industrialisering må forstås overgangen fra vind-, vand- eller hestekraft til mekanisk kraft, ikke blot indenfor forædlingsvirksomhed men tillige indenfor andre samfundsområder: for sejladsens vedkommende således overgang fra sejl til damp eller dieselmotor, for landfærdslens vedkommende overgang fra hestevogn til automobil og rutebil, fra hestesporvogn til elektrisk drevet sporvogn, ligesom jernbanen i sig selv er udtryk for en industrialiseret samfærdselsform. Desuden overgangen fra optisk til elektrisk telegraf og telefon, for landbrugets vedkommende overgang fra hestemølle til lokomobil (og senere vindmotor, traktorer m.v.) osv. Ved industrielt gennembrud vil herefter være rimeligt at forstå en overgangstid fra et overvejende ikke-industrielt til et industrielt stade. Grænserne for denne overgang må selvsagt overvejes, men når fx kraftfordelingen i virksomheder underkastet Arbejds- og Fabrikstilsynet i 1874 var omkring 90% med mekanisk kraft, 10% med vandkraft, så kan der argumenteres for, at det industrielle gennembrud allerede havde fundet sted, og at de senere voldsomme stigninger i virksomhedernes antal, kraftforbrug og antal ansatte ”blot” var en fortsættelse af denne udvikling. Eller sagt med andre ord: der er forskel på et industrielt gennembrud og industriel vækst. Ligeledes kan der utvivlsomt argumenteres for, at et industrielt gennembrud skete på ulige tidspunkter for ulige brancher, steder og samfundsområder. Selvom der således ikke sættes skel ved antallet af ansatte, betyder dette ikke, at industrivirksomhedernes størrelsesmæssige fordeling er uden betydning. Den kan tværtimod forudsættes at vise sider af industrialiseringens forløb.

[1]

[2]