Influenza

Ikke at forveksle med Influencer.
Influenza
Klassifikation
Elektronmikroskopi af bestemte influenzavironer, forstørret cirka 100.000 gange op.
Information
NavnInfluenza
Medicinsk fagområdelungemedicin,
akutmedicin,
almen medicin,
infektionsmedicin Rediger på Wikidata
SKSDJ10.0
ICD-10J10.0
ICD-9487 Rediger på Wikidata
OMIM614680 Rediger på Wikidata
DiseasesDB6791 Rediger på Wikidata
MedlinePlus000080 Rediger på Wikidata
ICD-9-CM487,
487.8 Rediger på Wikidata
Patientplusinfluenza Rediger på Wikidata
MeSHD007251 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Influenza er en infektionssygdom i fugle og pattedyr forårsaget af RNA-vira fra familien Orthomyxoviridae (influenzavira).[1] Navnet influenza kommer fra det italienske "influenza" som betyder "indflydelse" (latin: "influentia"). Hos mennesker er de mest udbredte symptomer på sygdommen forkølelse og feber, svælgkatar, muskelømhed, voldsom hovedpine, hoste, træthed og generelt fysisk ubehag.[2] I mere alvorlige tilfælde kan influenza føre til lungebetændelse, som kan være dødelig specielt hos små børn og gamle mennesker. Selvom den kan forveksles med almindelig forkølelse er influenza en alvorligere sygdom og skyldes en anden type af virussen.[3] Influenza kan føre til kvalme og opkast, specielt hos børn,[2] men disse symptomer er mere karakteristiske for den ikke-relaterede gastroenteritis, som nogle gange kaldes "maveinfluenza" eller "24-timers influenza".[4][5]

Influenza spreder sig typisk fra smittede pattedyr gennem luften ved hoste eller nys, som skaber aerosoler indeholdende virussen, og fra smittede fugle via deres afføring. Influenza kan også overføres via spyt, slim, afføring og blod. Infektioner sker også gennem kontakt med disse kropsvæsker eller med smitteoverflader. Influenzavira kan forblive smitsomme i omkring en uge ved legemstemperatur, over 30 dage ved 0 °C og i meget længere perioder ved lavere temperaturer.[6][7] De fleste influenzastrenge kan let inaktiveres ved desinfektion.[8][9][10]

Influenza spreder sig Jorden rundt i sæsonepidemier og resulterer i tusinder af døde og millioner i pandemiske år. Tre influenzapandemier dræbte i det 20. århundrede millioner af mennesker, og hver af disse pandemier skyldtes fremkomsten af en ny streng af virussen i mennesker. Sygdommen hed under den første af de tre pandemier den Spanske Syge som rasede i 1918. Ofte kommer disse nye strenge fra spredningen af en eksisterende influenzavirus til mennesker fra en anden dyreart. En dødelig streng af fugleinfluenza kaldet H5N1 har vist sig at være den største risiko for en ny influenzapandemi siden den krævede sine første menneskeofre i Asien i 1990'erne. Virussen har dog endnu ikke muteret til en form som spredes nemt blandt mennesker.[11]

Vaccinationer mod influenza gives ofte til mennesker i udviklede lande som har en vis sandsynlighed for at blive ramt af sygdommen,[12] samt til landbrugsfjerkræ.[13] Den mest udbredte menneskevaccine er influenzavaccinen som indeholder renset og inaktiveret materiale fra tre virale strenge. Denne vaccine omfatter typisk materiale fra to influenzavirus A-serotyper og en influenzavirus B-art.[14] En vaccine som blev formuleret til et år kan være ubrugelig det næste år, da influenzavirussen hurtigt ændrer sig, og andre strenge bliver dominerende. Antiviral medicin kan bruges til at behandle influenza, og neuraminidase-hæmmere er specielt effektive.

  1. ^ Influenzaens ABC. Videnskab.dk 2009
  2. ^ a b "Influenza: Viral Infections: Merck Manual Home Edition". www.merck.com. Hentet 2008-03-15.
  3. ^ Eccles, R (2005). "Understanding the symptoms of the common cold and influenza". Lancet Infect Dis. 5 (11): 718-25. doi:10.1016/S1473-3099(05)70270-X. ISSN 1473-3099. PMID 16253889.
  4. ^ Seasonal Flu vs. Stomach Flu Arkiveret 7. juli 2011 hos Wayback Machine by Kristina Duda, R.N.; hentet 12. marts 2007 (Website: "About, Inc., A part of The New York Times Company")
  5. ^ COLLECTION 19 MAY 2020 Editor's choice: Influenza. Nature Reviews
  6. ^ Reid AH, Fanning TG, Hultin JV, Taubenberger JK (1999). "Origin and evolution of the 1918 "Spanish" influenza virus hemagglutinin gene". Proc. Natl. Acad. Sci. U.S.A. 96 (4): 1651-6. doi:10.1073/pnas.96.4.1651. PMID 9990079.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  7. ^ Mase M, Tanimura N, Imada T, Okamatsu M, Tsukamoto K, Yamaguchi S (december 2006). "Recent H5N1 avian influenza A virus increases rapidly in virulence to mice after a single passage in mice". J Gen Virol. 87 (Pt 12): 3655-9. doi:10.1099/vir.0.81843-0. PMID 17098982. Arkiveret fra originalen 10. oktober 2008. Hentet 17. januar 2009. To prepare the original virus stock for this study, virus was propagated once in the allantoic cavity of embryonated eggs at 37 °C for 1–2 days and then stored at –80 °C until use.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  8. ^ Suarez, D; Spackman, E; Senne, D; Bulaga, L; Welsch, A; Froberg, K (2003). "The effect of various disinfectants on detection of avian influenza virus by real time RT-PCR". Avian Dis. 47 (3 Suppl): 1091-5. PMID 14575118.
  9. ^ Avian Influenza (Bird Flu) Arkiveret 17. juni 2013 hos Wayback Machine: Implications for Human Disease. Physical characteristics of influenza A viruses. UMN CIDRAP.
  10. ^ Flu viruses 'can live for decades' on ice, NZ Herald, 30. november 2006.
  11. ^ "Avian influenza ("bird flu") fact sheet". WHO. februar 2006. Hentet 2006-10-20.
  12. ^ WHO position paper: influenza vaccines WHO weekly Epidemiological Record 19 August 2005, vol. 80, 33, pp. 277–288.
  13. ^ Villegas, P (1998). "Viral diseases of the respiratory system". Poult Sci. 77 (8): 1143-5. PMID 9706079.
  14. ^ Horwood F, Macfarlane J (oktober 2002). "Pneumococcal and influenza vaccination: current situation and future prospects". Thorax. 57 (Suppl 2): II24-II30. PMC 1766003. PMID 12364707.

Developed by StudentB