Intentionalitet

Intentionalitet er et filosofisk begreb, der indikerer at bevidstheden altid er rettet mod noget. Franz Brentano var den første der beskrev bevidstheden som intentional, og det var derved ham der introducerede intentionalitets-diskussionen til moderne tid, men begrebet kan spores helt tilbage til Aristoteles[1]. I moderne tid er begrebet mest kendt via fænomenologien. Begrebet har således modificeret og forandet sig gennem tiden, hvilket gør en definitiv definition tvivlsom.

Generelt analyserer man sammenhængen mellem bevidsthedens rettethed og det, som bevidstheden er rettet imod. Dette må dog ikke misforstås som en subjekt-objekt-problemstilling, hvor subjektet er rettet imod et objekt der er udenfor det selv. Intentionaliteten er derimod et iboende træk ved bevidstheden.

  1. ^ http://www.filosofiskestudier.dk/log/multimedia/ZAHAVI1995.PDF (Webside ikke længere tilgængelig)

Developed by StudentB