International Code of Botanical Nomenclature

International Code of Botanical Nomenclature (ICBN) eller International codex for botanisk nomenklatur er det sæt af regler og anbefalinger, som drejer sig om den korrekte måde at lave de botaniske navne, man giver plantearterne. Hensigten er, at enhver botanisk enhed skal have ét entydigt navn, der er internationalt anerkendt. Ved entydighed forbedrer man kommunikationen mellem videnskabsfolk og andre brugere af botaniske navne. Værdien af et videnskabeligt navn ligger i, at det udelukkende er en betegnelse. Det er ikke nødvendigvis beskrivende og end ikke præcist.

• Det styrende princip inden for botanisk nomenklatur er prioritet i betydningen: førsteret. ICBN fastlægger den formelle startdato for plantenomenklatur til den 1. maj 1753, da Carl von Linné offentliggjorde sit grundlæggende værk, Species Plantarum. For bestemte grupper eller niveauer findes der dog senere startdatoer.

• Et botanisk navn hæftes på en gruppe af planter (et taxon) repræsenteret ved en botanisk typeplante. Det er næsten altid noget tørret plantemateriale, som normalt findes deponeret hos et herbarium, men det kan eventuelt også være et billede. Visse samlinger af typeplanter kan ses på de pågældende herbariers netsteder.

Begge disse principper (prioritet og typeplante) er regulerede og afgrænsede. For at undgå uønskede virkninger af prioritetskravet gælder der f.eks. en regel om bevarelse af hævdvundne navne. Over familieniveau er der meget få, strenge regler, der skal overholdes.